Forebyggelse af voldtægt

Hovedformålet med projektet var at få etableret en lovændring på området. Det er lykkedes, nu hvor lovændringen er en del af det nye regeringsgrundlag. Dermed er projektet forankret i landets lovgivning.

RESUME: Gennem projektperioden har Amnesty International i høj grad bidraget til og påvirket debatten om voldtægt og samtykke i Danmark. Den store påvirkning på den gængse holdning til emnet ses tydeligt ud fra meningsmålinger, som viser en markant udvikling i opbakningen til en samtykkebaseret voldtægtslovgivning. Den 3. januar 2019 ønskede lige under halvdelen af danskerne en lovændring. Holder man dette op imod tallene fra 2017 hvor kun 28 % af den danske befolkning ønskede en samtykkebaseret lovgivning ses tydeligt effekten af den øgede opmærksomhed og oplysning om emnet. At det nu er et flertal af danskerne som ønsker en samtykkebaseret lovgivning, vidner om, at mange af de myter og misforståelser som tidligere eksisterede om samtykke, er blevet udfordret og modbevist. Helt faktuelt viser en ny måling, som Voxmeter har foretaget for Amnesty International blandt 1045 repræsentativt udvalgte danskere, at 56,7 % af danske kvinder går ind for en voldtægtslov, hvor sex uden samtykke er voldtægt. Kun 14,5 % er imod. Samme måling viser, at ser man på opbakningen blandt begge køn, bakker lidt under halvdelen – 49,1 % – op, mens 23,7 % er imod. 27,2 % er i tvivl. (https://amnesty.dk/danske-pressemeddelelser/danske-kvinder-vil-have-samtykke-lov). For knap halvandet år siden, i december 2017, ønskede kun 28 % af befolkningen ifølge en Megafonmåling sådan en lovgivning, mens 54 % sagde nej. En ny Megafonmåling, der er foretaget for TV 2 og Politiken, viser nu, at 51 % af danskerne ønsker en lov om samtykke før sex. 33 % svarer nej, mens 17 % svarer ved ikke. (http://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-03-17-ny-undersoegelse-flertal-af-danskere-oensker-lov-om-samtykke, http://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-03-17-ny-undersoegelse-flertal-af-danskere-oensker-lov-om-samtykke) Som disse tal viser, findes der således nu en bred holdning i Danmark om, at sex uden samtykke er voldtægt, og det taler ind i en forståelse for, at alle mennesker har ret til kropslig og seksuel selvbestemmelse og integritet. Grundet TrygFondens støtte til projektet har det været muligt for Amnesty International at skabe en meget stor forandring på meget kort tid. Ud over synlig, målbar forandring i folkestemningen og det politiske klima, har projektet foreløbigt desuden medvirket til andre resultater, som vil beskrives i denne rapportering. Projektet har sat et tydeligt spor, som vil fortsætte med at skabe vedvarende og bæredygtige resultater langt ud i fremtiden. I den korte tid der er gået siden rapportens udgivelse, har Amnesty International og allieredes arbejde endnu ikke ført til, at flere har anmeldt deres voldtægt. Men Amnesty International møder en positiv respons særligt fra den unge del af befolkningen, som fortæller, at de har følt sig bedre oplyst, og at de har fået aflivet nogle af de fordomme, de havde om voldtægt og seksuel vold. Under de workshops, Amnesty International har afholdt rundt omkring i landet, har der været flere voldtægtsoverlevere blandt deltagerne, og de har efterfølgende berettet, at de har følt sig troet på, og at det har givet dem en tryghed i at kunne tale mere åbent om deres oplevelser fremover. Desuden har flere af de overlevere, Amnesty International har interviewet til rapporten, fortalt, at hvis der var en samtykkelovgivning, ville de have overvejet at anmelde voldtægten til politiet. I forbindelse med arbejdet med voldtægt og samtykke i Danmark har Amnesty International været en del af et dialogarbejde på Roskilde Festival kaldet Orange Together. Gennem Orange Together har Amnesty International sammen med en række andre organisationer været rundt i camps på festivalen og snakket med unge om sex, samtykke og voldtægt. I 2018 indsamlede Amnesty International gennem Orange Together kvalitative gruppeinterviews fra ca. 600 unge. Den indsamlede data viser tydeligt, at mange unge efterlyste mere information om og statistik på antallet af voldtægter og seksuel vold i Danmark. Ligeledes viste dette arbejde, at personlige oplevelser og beretninger gør det nemmere for personer, der ikke selv har oplevet sig krænket at relatere til sagen samt mere viden om, hvad en samtykkelovgivning konkret indebærer. Som en 15-årig deltager på Roskilde Festival 2018 sagde til Amnesty International: ”Hvis man selv oplevede det, ville det nok betyde mere. Hvis man hørte om nogen der var blevet voldtaget, ville det måske være nemmere” (Interview af Freja, Katrine, Nathalie, hold 2 (interview 1), 2. juli). De personlige historier var altså noget, der blandt flere af de unge virkede som en god indgangsvinkel til problematikken. Mange unge efterlyste, at informationen kommer ind gennem seksualundervisningen. Ligeledes ytrede de unge også et ønske om mere undervisning i sex, seksualitet og krop og et større fokus på kommunikation og samtykke, som ville kunne gøre det nemmere at undgå seksuel vold i fremtiden. ”Sexundervisning i folkeskolen fokuserer næsten kun på anatomi, man kunne sætte fokus på samtykke allerede her. Man overskred ofte sine egne grænser uden at være klar over det som teenager.”- Kvinde, 20 år (Interview af Christine & Elin (nr. 19) område 19, 1 juli) Efter udgivelsen af Amnesty Internationale rapport Lets Talk About Yes forventes et stort fokus på samtykke og voldtægt i besvarelserne fra de kvalitative gruppeinterviews som indsamles gennem Orange Together 2019. Amnesty International ønsker ligeledes at have mere specifik fokus på at skabe ændringer i seksualundervisning i næste del af projektet. Dette blandt andet ved at sikre langsigtede ændringer i læreruddannelsens curriculum samt sikre et fast timetal for seksualundervisning og et fast pensum med inddragelse af samtykke. PROJEKT RESULTATER Projektets forskellige dele har skabt følgende resultater: Research => Dataindsamling i forhold til voldtægt i Danmark. Herunder findes en analyse, som viser, hvordan en samtykkebaseret lovgivning både er forebyggende og kan sikre mere retfærdighed for voldtægtsofre, og som kan bruges i de følgende projektdele. Amnesty International Danmark har sammen med vores hovedkontor i London udført research fra januar 2017 til november 2018. Den anvendte metode var en blanding af kvantitative og kvalitative analyser og interviews. En jurist med konkret erfaring fra Københavns politi som anklager på blandt andet voldtægtssager har arbejdet med den juridiske research og analyse til rapporten. Juristen har udført en analyse af 98 afgjorte domme på en periode på 12 måneder fra alle de danske byretter. Samt 353 henlagte sager fra alle politikredse med undtagelse af Københavns politi, som gav afslag på aktindsigten. Analysen har skabt et solidt og stort juridisk grundlag at stå på. I forbindelse med udformningen af rapporten interviewede Amnesty International 18 ofre for voldtægt om deres erfaringer fra retssystemet. Der er derfor ikke tale om et repræsentativt udsnit af befolkningen og alle interviews var kvalitative. Gennem researchen kiggede Amnesty International på forskellige erfaringer i forhold til omstændighederne for overgrebet, anmeldelse og forløb i retssystemet. For at sikre et bredt fundament interviewede Amnesty International derfor også personer fra forskellige steder i Danmark med forskellige baggrund, alder mm. Ligeledes var der også ofre som ikke havde anmeldt voldtægten til politiet blandt de interviewede. Den 62 sider lange rapport fremstiller samlet en juridisk analyse af, om den danske lovgivning lever op til de menneskeretlige standarder blandt andet om samtykke. Samt en undersøgelse af andre barrierer for at kunne opnå retfærdighed forskellige andre steder i og udenfor systemet. Rapporten slutter af med at Amnesty International giver 29 anbefalinger til den danske regering og andre myndigheder – anbefalinger som Amnesty International fortsat arbejder på at få gennemført. Ekspertpanel Amnesty International blev i forbindelse med researchfasen indbudt af justitsministeren til at indgå i et ekspertpanel om voldtægt. (http://www.justitsministeriet.dk/nyt-og-presse/pressemeddelelser/2018/justitsministeren-nedsaetter-ekspertpanel-om-voldtaegt-og-vil) Ekspertpanelet kigger ikke på lovgivning men udelukkende på praksis. I ekspertpanelet sidder rigspolitiet, anklagemyndigheden, advokatsamfundet m.fl. Deltagelse i ekspertpanelet sikrer Amnesty International tæt kontakt og mulighed for indflydelse på de helt centrale aktører i Danmark på området. Ligeledes har ekspertpanelet udgivet en række konkrete anbefalinger til ændringer af praksis, der vil gøre ofrenes vej gennem systemet bedre, og som også på sigt vil kunne understøtte et samfund, hvor der er større respekt for samtykke. De tre første anbefalinger fra Ekspertpanelet tog daværende justitsminister Søren Pape direkte til sig, og de er allerede i gang med at blive implementeret. (https://danner.dk/nyt/st-rre-retf-rdighed-voldt-gtsofre-p-vej) Der er ingen tvivl om, at Amnesty International blev indbudt til ekspertpanelet på baggrund af udgivelsen af rapporten Lets Talk About Yes. Amnesty International havde løbende kontakt med både Justitsministeren og justitsministeriet igennem hele researchforløbet, og Ministeren ønskede en løbende opdatering. Ekspertpanelet er en helt unik mulighed for direkte impact, og Amnesty International håber, at Ekspertpanelet vil fortsætte under en ny regering. Samtykke - Konference Amnesty International gennemførte i oktober 2018 en større konference på Christiansborg med henblik på at formidle fakta om samtykke og derved at skabe opbakning til en samtykkebaseret lovgivning. På konferencen talte blandt andet den prominente engelske advokat, Kirsty Brimelov, om de engelske erfaringer fra at have samtykkelovgivning i mere end 40 år. Tre af rapportens deltagere berettede deres personlige historie, og slutteligt var der en paneldebat med alle retsordførerne. Der var fyldt til konferencen med mere end 150 deltagere, som talte en bred repræsentantskare fra rapportens interessenter. Fra målgruppen, politikere, repræsentanter fra politi og anklagemyndighed til repræsentanter fra NGO’er, journalister og advokater. I kølevandet på konferencen oplevede Amnesty International en massiv presseinteresse og dækning. Både af de internationale gæster, politikerne samt Amnesty Internationals senior rådgiver, Helle Jacobsen. Derudover havde Amnesty International møder med forskellige politikere og beslutningstagere. Ligeledes etablerede Ekspertpanelet et møde med de engelske og svenske advokat med henblik på vidensdeling af erfaringer med samtykke. Vurderingen er, at denne konference var med at rykke holdninger blandt politikerne og interessenter. Bredt civilsamfundssamarbejde Amnesty International har faciliteret et bredt samarbejde mellem 12 organisationer, som alle på forskellige måder og niveauer gennem en årrække har arbejdet på samtykke. Det er lykkedes at skabe en fælles koalition, der har kunnet stå sammen om kravet om en ny lovgivning og andre tiltag på voltægtsområdet, hvilket har været og fortsat er en stor styrke. Amnesty International har fra start af involveret centrale organisationer og voldtægtsofre i researchfasen og også i udviklingen af egen kampagne #Let’sTalkAboutYes. Det har skabt et ejerskab, som har fjernet intern konkurrence mellem civilsamfundsaktører og i stedet styrket det fælles arbejde for den fælles sag. Et konkret eksempel er afholdelsen af en fælles demonstration den 25. november i de fire største danske byer. (https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/demonstration-mod-voldtaegt-ingen-ende-paa-uhyrlige-frifindelser) Nordisk samarbejde Som en del af projektet har Amnesty International lavet et tæt samarbejde med vores nordiske kollegaer i Amnesty International Sverige, Norge og Finland. Helt konkret er den danske rapport blevet kogt ned til et kapitel i en Nordisk rapport som Amnesty International i fællesskab udgav den 3. april fra Stockholm. Derudover har det nordiske samarbejde udvekslet best practises. F.eks. indførte Sverige en samtykkelovgivning i 2018, og derfor havde vores svenske kollegaer nogle erfaringer, som Amnesty International Danmark kunne lære af. Ligeledes har det nordiske samarbejde styrket lobbyarbejdet i forhold til hinandens regeringer. Voldtægtsofre/rettighedshavere Amnesty International har udviklet et unikt og tæt samarbejde med rettighedshavere gennem dette projekt. Det har Amnesty International blandt andet gjort ved at involvere målgruppen fra begyndelsen af projektet. Både i researchfasen og sidenhen i udviklingen af kampagnen #Let’sTalkAboutYes. De fleste lobby-møder, vi har afholdt, har været sammen med voldtægtsofre, og det var blandt andet noget af det, Søren Pape understregede havde været med til at ændre hans holdning. Det har været Amnesty Internationals oplevelse, at netop fortællinger fra overleverne selv har gjort et stort indtryk på politikere, jurister og andre interessenter, og at det har virket som et stærkt vidnesbyrd om, hvordan den nuværende lovgivning og måden, samfundet er indrettet på nu, har ægte, menneskelige konsekvenser. Flere af overleverne selv har også udtalt, at de har fundet en stor styrke i at blive troet på og støttet i deres historier og at kunne sætte deres egne oplevelser ind i en bredere kontekst, og at det har givet en følelse af empowerment at kunne bruge sine egne erfaringer til at kæmpe for en samfundsændring, en større sag. Det har været vigtigt for Amnesty International at have overleverne med gennem hele projektet, da det er en måde at sikre, at det rodfæster sig i de befolkningsgrupper, Amnesty International forsøger at skabe en forandring for, da de vil være med til at bære projektet videre og skabe en vedvarende forandring. Lobby Amnesty International har under researchfasen sideløbende arbejdet politisk for at få en samtykkelovgivning og flere andre anbefalinger igennem. Amnesty International har afholdt mere end 30 møder med politikere fra alle partier. Amnesty International har været til møder med justitsministeren, med embedsfolk i ministeriet og med repræsentanter for politi, anklagemyndighed, forsvarsadvokater, bistandsadvokater, advokatsamfundet og dommere. Amnesty International har oplevet en uventet hurtig positiv udvikling blandt partierne i forhold til støtten til en samtykkebaseret lovgivning. Det er Amnesty International vurdering, at vores researcharbejde og herunder afholdelse af konferencen har haft en stor betydning for denne udvikling – og ikke mindst den tætte relation til målgruppen. Allerede før lanceringen af rapporten kunne Amnesty International anvende foreløbige resultater til at give politikere et faktuelt grundlag at tage stilling ud fra. Mødet med rettighedshavere og deres personlige historier har desuden haft en stor indvirken. Amnesty International har langt de fleste gange haft en voldtægtsoverlever med til de politiske møder, for netop at sikre dette. Mediearbejde Både under researchfasen og efter lanceringen har Amnesty International været en central stemme i den offentlige debat om emnet. Det har været muligt grundet den høje kvalitet af research-projektet, idet det har givet et faktuelt ståsted med indsigt i både den danske lov og praksis men også andre landes erfaringer, og de internationale menneskerettighedsstandarder. Amnesty International har haft 87 pressehits om voldtægt i perioden, hvor rapporten blev lanceret. Det er rigtig højt i forhold til normalen. Det er Amnesty Internationals vurdering, at den store omtale i pressen og på de sociale medier har været med til at skubbe på en ændring af holdninger blandt politikere. Alle partier har måttet tage stilling. Desuden har det haft en stor betydning, at Amnesty International har åbnet en platform op for voldtægtsofrene, så de kunne tale i medierne. Undervisning og oplysningskampagne rettet mod unge Sideløbende med rapporten har Amnesty International igangsat kampagnen #Let’sTalkAboutYes. Kampagnen har til formål at føre anbefalingerne fra rapporten om uddannelse og seksualundervisning ud i livet og bidrage til at udbrede en samtykkekultur blandt unge i Danmark samt ændre lovgivningen og modarbejde kønsstereotyper og voldtægtsmyter. I samarbejde med voldtægtsoverlevere og andre organisationer har Amnesty International udarbejdet materialer, som er blevet sendt ud til unge aktivister i hele landet, så de selv kan føre kampagne på deres uddannelsessteder og lokalmiljøer. Materialerne fokuserer på positiv kommunikation og formidler information om voldtægt i Danmark, konsekvenserne af at være udsat for en voldtægt og de barrierer for at opnå retfærdighed, som man som overlever kan møde. De unge aktivister er desuden blevet opfordret til at bede deres rektorer eller skoleledere om at bakke op om ønsket om bedre seksualundervisning og fremme af viden om samtykke og kropslige og seksuelle grænser og rettigheder. Den 25. november 2018 blev der afholdt demonstrationer under kampagnenavnet #Let’sTalkAboutYes i København, Aarhus, Aalborg og Odense med budskabet om bedre retssikkerhed for voldtægtsoverlevere og en ny, samtykkebaseret voldtægtslovgivning. Samtykke var ligeledes et stort tema til dette års 8. marts – Kvinders internationale kampdag. Kampagnen #Let’sTalkAboutYes synes altså i høj grad at have vundet indpas og taget form af en social og politisk bevægelse. Links: https://amnesty.dk/emner/lighed/samtykke-lets-talk-about-yes https://www.dr.dk/nyheder/indland/demonstrationer-samtykke-ved-sex-en-bevidstloes-krop-kan-ikke-sige-fra Advocacy-indsats rettet mod fagfolk På baggrund af Amnesty Internationals arbejde med voldtægt og samtykke er Senior Rådgiver, Helle Jacobsen som sagt blevet inviteret til at sidde i et Ekspertpanel på området udpeget af forhenværende justitsminister Søren Pape Poulsen. I Ekspertpanelet sidder også personer fra Dannerstiftelsen, Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Justitsministeriet samt en advokat, en professor og en psykolog med speciale på voldtægts-området. Ekspertpanelet har til formål at rådgive ministeren om, hvordan praksis på området skal udformes. Ekspertpanelet afholdte den 6. februar 2019 en konference om voldtægt, hvor en bred repræsentation af fagfolk, myndigheder og privatpersoner, herunder overlevere, var repræsenteret. Den generelle holdning på tværs af deltagerne var, at man ønskede at forbygge voldtægter, beskytte ofres retssikkerhed og indsamle ekspertise, så behandlingen af disse hele vejen gennem systemet kan forbedres. En samtykkebaseret voldtægtslovgivning blev også nævnt som en af de måder, hvorpå håndtering og forebyggelse af voldtægter kan forbedres i Danmark. Indtrykket var, at konferencen i sig selv var med til at rykke nogle holdninger hos deltagerne, som talte både politi, jurister, dommere og advokater. Hele konferencen blev indledt med en række oplæg fra overlevere, som fortalte om deres møde med systemet og forskere, som fremlagde deres research på området. Der var generelt en stor overraskede over den bebrejdelse, mistro og stigmatisering, som mange overlevere har mødt i det system, som skulle hjælpe dem såvel som samfundet generelt, hvorfor mange også udtrykte et ønske om at ændre disse forhold i deres egen praksis. Ekspertpanelet har indtil videre fået indført muligheden for at bruge videoafhøring af voldtægtsofre løbende i en sag, så offeret ikke skal genfortælle overgrebet flere gange. Det er et vigtigt skridt ift. at forebygge gentraumatisering af voldtægtsofre og for at sikre at et offers sag ikke er afhængig af, hvad personen der modtager anmeldelsen har vurderet var vigtigt at skrive ned sådan, som det tidligere har været tilfældet. Det har tidligere ført til, at vigtige detaljer er blevet udeladt, eller indgivelsen har været tydeligt påvirket af negativ bias imod anmelderen. I Amnesty Internationals rapport går en af anbefalingerne på at sikre bedre uddannelse af relevante fagpersoner med henblik på at blive bedre til at hjælpe personer, der har været udsat for en voldtægt. Amnesty International er netop i gang med at undersøge mulighederne for at påvirke uddannelsen af dommere, politi og advokerer. Samt at lave et løbende samarbejde med relevante myndigheder. Indsatsen overfor fagfolk hænger sammen med det generelle holdningsændrende arbejde, og Amnesty International forventer, at man vil kunne se en forandring i måden voldtægtssager behandles på i takt med, at man får større viden om voldtægt og aflivet myter og fordomme i samfundet generelt. Denne del arbejdes der videre med i det kommende projekt, som Amnesty indsender en ansøgning på den 1. september. De langsigtede mål Amnesty International er stadig i et relativt tidligt stadie af det projektet, og omfanget af målbare langtidsforandringer er derfor endnu begrænset. Det er for tidligt at forvente at se en målbar forandring ift. antallet af anmeldelser og domsfældelser, og den planlagte måling af unges forståelse for voldtægt, samtykke og seksuel vold er ligeledes sat til at blive udført ved den næste projektdels afslutning. Amnesty International kan dog allerede nu spore nogle tendenser, som peger imod en positiv forandring på disse områder, hvilket tydeligt afspejles i meningsmålingerne fra hhv. 2017 og to fra 2019. Som introduceret i resumeet viser meningsmålingerne en tydelig holdningsændring i den danske befolkning ift. voldtægt og samtykke. Det er Amnesty Internationals indtryk, at holdningsændringen ikke begrænser sig til den juridiske definition af voldtægt, men at ønsket om at ændre lovgivningen også implicerer en større opmærksomhed på kropslige og seksuelle grænser og rettigheder. At dømme efter hvem der har deltaget til de samtykke-arrangementer Amnesty International har afholdt rundt omkring i landet og øvrige tilbagemeldinger på rapport og kampagne, virker det også til, at forandringen især har fundet sted blandt den yngre del af befolkningen. Da Amnesty International påbegyndte researcharbejdet, var det kun enhedslisten, SF og De radikale, som gik ind for en fuld samtykkelovgivning. Venstre, LA, K og DF var direkte imod. Nu står vi i en unik situation, hvor der er et bredt flertal i folketinget, som støtter en samtykkelovgiving. Den 25. juni 2019 ved midnat blev der dannet et socialdemokratisk mindretalsregering. Som en del af regeringsaftalen forpligter SF, enhedslisten, De Radikale Venstre og Socialdemokratiet sig til at gennemføre en samtykkelovgivning. https://politiken.dk/incoming/static/7271359-Aftale.pdf?utm_campaign=politiken-morgen&utm_content=26-06-2019&utm_medium=email&utm_source=newsletter_redaktionel. Det er Amnesty International klare vurdering at Amnesty International research og rapport i den grad har været med til at rykke holdningerne på Christiansborg. Dette er årsagen til, at vi svarer med et 10-tal ved dette spørgsmål. Kortsigtede resultater Amnesty International er stadig i undersøgelsesstadiet ift. undervisningsmateriale og har haft indledende møder med relevante samarbejdspartnere, som har erfaring med at udføre undervisningsforløb, der relaterer sig til emnet voldtægt og samtykke. Den landsdækkende samtykkekampagne #Let’sTalkAboutYes blev skudt i gang i marts og er netop gået ind i en fase, der mere specifikt adresserer seksualundervisning. Kampagnen er blevet gennemført over hele landet med hjælp fra Amnesty International mange lokalgrupper og youth-aktivister, som har kørt kampagne og aktioner på deres uddannelser, primært folkeskoler og gymnasier, og i deres lokalmiljøer. Underskriftsindsamlingen er nået ud til godt 600.000 personer, og bare i dagene omkring lanceringen er Amnesty International nået ud til omkring 100.000 personer på Facebook. Præcist hvor mange personer, kampagnen har nået, er svært at sige, men ser man på omfanget af mediedækning bare i forbindelse med rapportlanceringen og tager man i betragtning, at der er blevet ført kampagne på 20 gymnasier i hele Danmark, ses det, at Amnesty International allerede i dette stadie af projektet har haft et stort outreach. Amnesty International har haft et tæt samarbejde med rettighedshavere, som har spillet altafgørende roller ift. udformning af både rapport og #Let’sTalkAboutYes kampagnen, hvor flere også har været med Amnesty International rundt og holde oplæg. Flere af overleverne har desuden skrevet kronikker og ladet sig interviewe til aviser, TV og radio. De forventede langsigtede resultater er netop langsigtede, men Amnesty International vil alligevel inddrage en kort redegørelse for, hvordan de kommes nærmere. Amnesty International vil eftersende en Impact Assesment i september, hvor de langsigtede mål vil uddybes.

En af de faggrupper, som stadig er imod en samtykkelovgivning, er dommerne. Her kunne Amnesty International med fordel have lavet særlige målrettede aktiviteter og møder med denne gruppe, inden Amnesty International påbegyndte research for at forsøge at påvirke dem. Udefra projektets research ses ligeledes et stort behov for undervisning af faggrupper i kønsstereotyper og voldtægtsmyter, da manglen på viden om disse områder bliver en barriere for retfærdighed. Derfor er Amnesty International i gang med at udvikle et nyt projekt om dette, og ansøgningen vedrørende dette projekt vil som sagt indsendes til TrygFonden 1. september.