Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Foto laboratoriet

KFUM Sociale arbejde

Om donationen

Den socialøkonomiske virksomhed KORN180 er et være- og værksted, hvor personale og frivillige arbejder sammen med unge i alderen 18-30 år om forskellige indretnings-, genbrugs- og kunstprojekter. Med KORN180 bliver de unge en del af et trygt og kreativt arbejdsfællesskab, hvor de er til gavn, lærer nyt og får mulighed for at udvikle og udfolde deres potentiale. Det giver de unge nye relationer, øget selvværd og en tro på sig selv, som bidrager til bedre trivsel. Denne donation går til et nyt projekt, hvor de unge skal udvikle deres eget fælles fotolaboratorium. Projektet vil løbe over et halvt år og lære de unge om fotokunst, teknikker og formidling via billeder. De unge skal selv være med til at tilrettelægge forløbet, der også omfatter udstillinger, afvikling af ferniseringer og udarbejdelse af en fotobog om projektet. Indsatsen skal bidrage til at skabe et sundt, kreativt fællesskab for og med unge og samtidig styrke de unges kompetencer og tro på sig selv i forhold til nye evner og interesser. På sigt forventes projektet at kunne fortsætte efter endt projektperiode og blive bæredygtigt gennem salg af fotokunst udarbejdet på Fotolaboratoriet.
Region
Syddanmark
Type
Projekt
Modtager
KFUM Sociale arbejde
Støttet beløb
49.800 kr., år 2023
Delmål
Klar til livet

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Børn og unge

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Foto og den kunstform det har været at samarbejde om vil vi føre videre i huset og arbejde videre med op forskellige levels. Det har åbnet døre af nysgerrighed hos de unge, særlig de introverte og de er blevet præsenteret for aha oplevelser af egne skills, hvilket medvirker til øget selvværd og trivsel på den lange bane. Økonomisk er vi endnu ikke lykkedes med at gøre projektet bæredygtigt via salg af fotobog men vi er pt. i proces med denne del.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Projektet har medvirket til massiv styrket trivsel hos unge, der primært lever i mistrivsel og uden tro på sig selv og egne evner. Arbejdet med og omkring foto har medvirket til at se sig selv i andre fortællinger og skabt indgang til nye emner, at samles og være fælles om, hvilket for denne gruppe unge er altafgørende for sunde vendepunkter i deres liv. Deltagelsen i projektet har skabt nye selvstændige oplevelser for den unge, både individuelt og som del i et fællesskab.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi har med god effekt som udgangspunkt arbejdet ud fra projektets planlagte aktiviteter. Dette har vi oplevet, at være vigtigt at have fra start som følgelinje. Ligeså vigtigt har vi erfaret kunsten i, at kunne respektere og særligt acceptere ad hoc løsninger, justeringer og stemnings regulerende fleksibilitet i projektets aktivitetsplan. At kunne balancere i planlagt aktivitet og de/n unges her og nu tilstand er en særlig og usynlig form at håndtere for at projekt lykkedes med succes.

Delmål

Klar til livet

Et godt fysisk og mentalt helbred er en grundlæggende forudsætning for børn og unges trivsel og muligheder for at udfolde deres potentiale. Vi vil arbejde for børn og unges mentale trivsel og gode relationer i de tidlige år, at børn og unge ikke bruger tobak, at de drikker mindre alkohol, bevæger sig og sover tilstrækkeligt og er med i fællesskaber.



Mere om vores fokusområde Klar til livet