Om donationen
- Region
- Landsdækkende
- Type
- Projekt
- Modtager
- Mino Danmark
- Støttet beløb
- 584.500 kr., år 2025
- Delmål
- Styrk civilsamfund, debat og demokrati
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Børn og unge, Voksne
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Projektet er blevet forankret i og med at vi har samlet valgpromotere fra de fem lokalområder i organiserede netværk, som Mino Danmark fortsat vedligeholder og aktiverer ved kommende valg, herunder folketingsvalg. Flere af de unge valgpromotere er blevet frivillige i Mino Ung (Mino Danmarks ungefællesskaber), hvilket sikrer en varig lokal og organisatorisk forankring.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Projektets mål blev i meget høj grad indfriet. Vi ophængte 1.150 plakater med budskab om at stemme og nåede minimum 17.250 stemmeberettigede borgere, hvilket oversteg målsætningen på 15.000. Gennem et stærkt lokalt forankret outreach-arbejde mobiliserede og uddannede Mino Danmark 49 unge, som gennemførte 20.500 samtaler og uddelte 30.250 flyers, som er langt over målet på 5.000 samtaler.
Den store respons afspejler vores evne til at skabe tillid og engagement i målgruppen.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
De valgte aktiviteter og greb viste sig i høj grad at være velegnede til at nå projektets mål. Kombinationen af synlig lokal kampagne og direkte ung-til-ung-dialog skabte både opmærksomhed og engagement. Samtidig afprøvede vi på valgdagen en hotline, hvor borgere kunne kontakte Mino Danmark med spørgsmål om valget, og som modtog knap 100 henvendelser om stemmeret og praktiske forhold. Erfaringen peger på et stort potentiale for at videreudvikle og opskalere denne indsats ved kommende valg.
Delmål
Styrk civilsamfund, debat og demokrati
Et civilsamfund, en debat og et demokrati, som befolkningen har lyst til at deltage i, skaber tryghed og tillid. Vi vil opbygge viden om civilsamfund og frivillighed, gøre den offentlige debat bred og baseret på viden og styrke det demokratiske engagement blandt dem, der er underrepræsenterede.