Fra små til store smil

Det vanskeligste for at få dette projekt til at lykkes har helt klart været at få samarbejde med kommunen og skolerne op at stå. Det skyldes den tsunami skolereformen satte i gang i hele landet i 2015 og derefter en lokal skolesammenlægning i 2016 med ny struktur på skoleområdet i Helsingør Kommune. I de storme, var der ikke plads og nysgerrighed til et nyt udefra kommende projekt. De ansatte vidste ikke om de ville beholde deres job efter skolereformen eller hvor i børnenes skoledag det kunne passes ind. Og helt lavpraktisk var bøger og stole i det rigtige niveau, ikke tilgængelige på de skoler, hvor børnene startede efter sommerferien 2016. Så skoleledere og ansatte havde, forståeligt nok, andre prioriteter. Derfor tog vi i september 2016 den beslutning, at tilbyde SMILgrupperne i vores nabokommune Fredensborg, hvor de blev taget imod med åbne arme, af skoleledere, lærere og pædagoger. 2015-2016 I første projekt år samarbejdede vi i folkeskolerne med SFO-ledere, lærere og pædagoger, som med ildsjæle-energi gik ind i samarbejdet, selvom kommunen og skolen ikke bakkede op. Det var sårbart, for de brændte ud, fik arbejde andet steds eller blev bedt om at rette ind. Helsingør Lilleskole, som er en lille privatskole, gennemførte en omgang SMILgruppe og havde derefter ikke flere børn i målgruppen 0.-3. klasse, hvor forældrene er skilt. De ville gerne fortsætte med metoden til andre klassetrin eller problematikker og det håber vi at kunne imødekomme i et kommende SMIL2-projekt. 2016-2017 Ved henvendelse til skolelederne i Fredensborg Kommune, fik vi de samarbejdspartnere vi havde brug for, til at udvikle og gennemføre vores projekt. Via et andet projekt i Frivilligcenter Helsingør, hvor vi afholdte PUST-mestringsgrupper for børn med ADHD, fik vi kontakt til Snekkersten Skole i Helsingør Kommune, som nu er vores faste samarbejdspartner, i at udvikle på børne- og ungegrupper 2017 – efter projektperiodens udløb I Fredensborg Kommune vil 3 af de 4 skoler, hvor vi har haft SMILgrupper, fortsætte på frivillig basis. I Helsingør Kommune fortsætter vi udviklingen. Vi er kommet med i Helsingør Kommunes Alliancegruppen for: ”Lettere Liv”. Vi sidder i den tvær-kommunale arbejdsgruppe, hvis formål det er, at forbedre børns mentale trivsel tværorganisatorisk. Vi har fået tilsagn fra Helsingør Kommune om, at de gerne vil sidde i styregruppen i et lignende udviklingsprojekt, som vi lige nu søger fondsfinansiering til. Vi går efter en decentral løsning, med en pilot-skole, som selv kan allokere ressourcer i den understøttende undervisning. Den nye forankrings strategi taler godt sammen med vores erfaringer om, at det er vigtigt at have en fokuseret projektleder, ressourcestærke frivillige, ansatte ildsjæle og engagerede skolelederne - samt nøje afsat tid til samarbejdet, hvis det skal lykkes at lave en mere permanent indsats. - se evaluerings rapportens citater fra SMILs ambassadører og udtalelser fra ansatte og frivillige gruppeledere

Vi har nået længere end vi forventede i den projektbeskrivelse vi ansøgte TrygFonden med. Alle mål i projektet er indfriet i forhold til reduceret budget, hvor forældredelen (selvhjælpsgrupper og temaarrangementer) blev taget ud af aktivitetsplanen. Vi har foruden de beskrevne mål også været med til at starte: • ”Det Nationale Netværk” – for de Frivilligcentre og Selvhjælpscentre i hele Danmark som tilbyder børne- og ungegrupper • trivselsgrupper for børn, hvor forældrene er skilt i Fredensborg Kommune Vi har valgt at stille det udarbejdede materiale til rådighed på vores egen hjemmeside i stedet for på FriSes af to væsentlige grunde: • her har mere plads til at folde hele materialet ud så dele kan downloades og benyttes direkte • for at vi selv har mulighed for at forny, forbedre og rette materialet løbende Det fulde SMILkoncept kom, foruden skalerbar manual og film, også til at indeholde en Gul Kuffert med Snakke-Tøj og Gule Mapper, hvor børnene samler deres materiale fra de 10 gange.

Projektet er udviklet som brugerdreven innovation og derfor forbedret og tilrettet undervejs SMILgrupperne fungerede optimalt. Det er rørende, hvor meget SMILbørnene får ud af så relativ en lille indsats som 10x 1½ time om ugen er. Det er en forebyggende indsats som helt sikkert har positiv effekt langt ind i børnenes fremtid. De lærer værktøjer og sig selv at kende. De bliver opmærksomme på egne behov og får hjælp til stå ved dem i en turbulent tid. Lærdom de kan overføre til at takle nye udfordringer de vil møde senere i livet. Det er vigtigt at overholde gruppestørrelsen på 6-8 børn. I de to grupper , hvor der var flere var det sværere for børnene at holde koncentrationen, når alle skulle komme til orde, og det er ødelæggende for gruppedynamikken. Den anerkende tilgang foldede de smukkeste og mest tillidsfulde fællesskaber ud. Samarbejdet mellem frivillige og ansatte gruppeledere var stærkt og i på nær en konstellation befrugtede og berigede de i samarbejdet hinanden til gavn for dem selv og børnene. På en skole fungerede samarbejdede ikke og det skyldes, at den nødvendige tid til fælles forberedelse og refleksion ikke var sat af fra skolens side. Det er vigtigt at pointere at rammen for samarbejdet skal sættes ordentligt og rollerne bevidst skal fordeles mellem gruppelederne. - se evalueringsrapport Materialerne i Den Gule Kuffert og de øvelser og temaer som er udvalgt til HÅNDbogen er udviklet og afprøvet i samarbejde med børn og gruppeledere. Bruger dreven innovation giver et mere solidt materiale og nogle skønne oplevelser undervejs. Det var også vigtig at have denne tilgang fordi virkeligheden havde ændret sig en del siden projektansøgningen var skrevet. I vores pilotprojekt i 2013 var SFO-regiet perfekt til at udfolde trivselsgrupper i, efter skolereformen måtte vi finde nyt ståsted med både samarbejdspartnere og rent fysisk i forhold til de rum grupperne blev afholdt i. En konsekvens – og forbedring – blev, at Den Gule Kuffert opstod for at imødekomme at SMILgrupperne lige gyldigt i hvilket rum de blev afholdt, fik klart signal og identitet. En tilføjelse blev at vi holdte gruppeleder møder undervejs, hvor vi udvekslede erfaringer og de hjalp hinanden på tværs. Det blev en meget stærk force i projektet og et godt holdepunkt og fælleskab for gruppelederne, ansatte som frivillige, som bevægede sig i nyt territorium på skolerne. Vi manglede forældredelen med selvhjælp og temaarrangementer, som blev skåret væk. Vi mødte flere familier, hvor samarbejdet omkring barnet var kørt af sporet og her kunne det have været godt, at kunne give forældrene et gedigent tilbud, så det ikke er børnene der får pålagt endnu mere ansvar for familiens trivsel.