Om donationen
Idrætsfaciliteterne rundt om i landets kommuner rummer alt lige fra store multifunktionshaller og svømmearenaer til enkle motionsstier og boldbaner, og de spiller en betydelig rolle for hele befolkningens fysiske aktivitetsniveau. Kommunernes udgifter til anlæg og drift af faciliteterne udgør desuden langt størstedelen af de offentlige udgifter til idræt i Danmark. Dette projekt har derfor til formål at undersøge, hvordan idrætsfaciliteterne udnyttes og drives bedst muligt – til gavn for både kommuner, foreningsliv, institutioner og brugere. Gennem en grundig analyse af 1.000 idrætsfaciliteter fra op mod 25 forskellige kommuner skal de vigtigste faktorer for velfungerende faciliteter identificeres. Desuden skal der udvikles en række værktøjer med fokus på drift, ledelse og organisering til brug for kommunerne og de ansvarlige aktører tilknyttet faciliteterne. Endelig omfatter projektet en stor formidlingsindsats målrettet alle, der beskæftiger sig med drift, ledelse og organisering af idrætsfaciliteter. I denne indsats indgår også udvikling af undervisningsmateriale samt oprettelse af nye uddannelsestilbud på området. Projektet ventes afsluttet i 2017 og vil i fremtiden kunne bidrage til bedre ledelse, tilgængelighed og udnyttelse af de kommunale idrætsfaciliteter landet over. På lang sigt er målet også øget tilfredshed blandt brugerne, samt at endnu flere danskere bliver motiveret til at dyrke sport og motion.- Region
- Landsdækkende
- Type
- Forskningsprojekt
- Modtager
- Idrættens Analyseinstitut
- Støttet beløb
- 4.984.200 kr., år 2015
- Delmål
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Ældre
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
I sammenligning med mange andre undersøgelser har den dagsorden, som projektet satte, slået meget stærkt igennem. Det viste tilslutningen til den afsluttende konference og den måde kommuner og anlæg tog resultaterne og anbefalingerne til sig. Og det viser den efterfølgende mediedebat i såvel landsdækkende som regionale medier også. Samarbejdet mellem Idan og CISC har fungeret godt, og der er etableret et permanent samarbejde mellem institutionerne, og der pågår fortsat overvejelser om fremtidige samarbejder. Når det måske ikke helt er 10, så skyldes det, at der nok er et stykke vej fra en erkendelse af problemerne og så til at gøre noget ved dem i projektets målgrupper.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Projektet har givet input til konkrete redskaber og styringsværktøjer for kommuner og anlæg, Analyser af forskningsprojektets resultater har givet vigtig ny viden og gennem en lang række af forskellige formidlingsinitiativer, har det været med til at sætte organisering, styring og ledelse yderligere på dagsordenen i kommuner og faciliteter. Vi har haft bred opbakning til projektet (fra flere kommuner og idrætsanlæg end oprindelig planlagt(i alt 50 kommuner deltog), og det har været med til at give resultater og formidling tyngde.
Når vi alligevel ikke svarer 10, skyldes det, at det har vist sig kompliceret at analysere sammenhængen mellem de forskellige undersøgelsesdele. Det arbejder vi imidlertid på.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
De valgte aktiviteter, dvs. delundersøgelser pkt. 1-5, var alle relevante. Det havde dog været ønskeligt med en analyse af faciliteternes økonomi. Det har imidlertid vist sig mere kompliceret end forventet at udrede dette, og det har ikke været muligt inden for undersøgelsesrammen at indsamle tilstrækkeligt med oplysninger herom.
Det kunne også have været interessant med en undersøgelse af, hvorfor mange ikke benytter idrætsfaciliteter. I forhold til pkt. 2, udvikling af et benchmarkingværktøj for større idrætsanlæg, viste de indledende undersøgelser, at det var nødvendigt med en grundigere forståelse/analyse af, hvordan ledelse af idrætsanlæg foregår. Derfor blev der i projektet prioriteret at få større indsigt heri. Punktet om et benchmarkingværktøj er – med afsæt i forskningsprojektets viden om ledelse af idrætsanlæg – fortsat relevant.