Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Frivillige kontakt-svende

Hustømrerforeningen af 1691

Om donationen

Erhvervsuddannelser har det højeste frafald fordelt på uddannelsesgrupper. Denne donation går derfor til at udvikle og afprøve en metode til at understøtte og sikre bedre fastholdelse af lærlinge på erhvervsuddannelserne. Konkret skal der etableres et netværk af i første omgang 50 frivillige kontaktsvende inden for byggeriet, som skal tilknytte 150 lærlinge under hovedforløbet på deres erhvervsuddannelse. Hver kontaktsvend vil følge 2-4 lærlinge gennem hele deres uddannelse. Lærlingene tilmelder sig frivilligt, og forventningen er, at en del af dem, der tilmelder sig, vil være dem med flest udfordringer med mistrivsel, selvværdsproblemer, boligløshed, misbrug mm. En koordinator vil således overtage tungere sociale udfordringer, som kontaktsvendene ikke har nogen forudsætninger for at kunne håndtere. Hvis projektet viser gode resultater og bidrager til at fastholde flere gennem deres uddannelse, er målet at bruge metoden mere systematisk i erhvervsuddannelsessystemet.
Region
Hovedstaden
Type
Projekt
Modtager
Hustømrerforeningen af 1691
Støttet beløb
996.900 kr., år 2021
Delmål
Parat til uddannelse

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Unge

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Projektet fortsætter ikke i sin direkte form. Men både lærlingefrokost/middag fortsætter på vores lærlingekollegie og vi skal nu have en dialog med skolen om mulighederne for at bruge udvalgte kontaktsvende i skolen almindelige SPS-indsats.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi kom cirka 2/3 i mål ved at rekruttere 105 lærlinge og 34 kontaktsvende. I forhold til at mindske frafald, så ændrede datagrundlaget sig undervejs og selv hvis det ikke gjorde ville det være tvivlsom at vores projekt ville være en stærk nok faktor til påvirke det samlede billede i så stor grad. Men der er ingen tvivl om at vi har gjort en forskel for mange af de involverede.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Aktiviteterne var rigtig gode og har generelt talt godt ind i skolens øvrige insatser for at skabe miljø på en erhvervsskole hvor lærlingene kun er inde 6 uger hver 8. måned. Rekrutteringen af de lærlinge der har brug for det skal ske ved at gå efter et mere langsigtet arbejde med skolen SPS indsats. Det er noget vi på baggrund af projektet har inviteret skolen til en drøftelse af.

Delmål

Parat til uddannelse

Uddannelse er en af de vigtigste forudsætninger for at få et godt udgangspunkt i livet – både økonomisk og socialt. Vi vil sætte ind før problemerne opstår og arbejde for, at flere børn og unge gennemfører grundskolen og en ungdomsuddannelse for at styrke deres fysiske, mentale og sociale trivsel og fremtidige muligheder i livet.
Mere om vores fokusområde Parat til uddannelse