Søg støtte

Søg

Selvevaluering

From all of us

Red Barnet

Om donationen

Donationen går til produktion af 24 små, filmiske fortællinger, der kan indgå som undervisningsmateriale i grundskolen. I hver film fortæller et flygtningebarn om mødet med Danmark. Projektet med titlen From all of us er tænkt til også at kunne fungere som julekalender. Filmene vil introducere børn til at forstå og respektere mennesker, der stammer fra en helt anden kultur end dem selv. Red Barnets skoletjeneste har omfattende erfaring med at udvikle og udbrede skolematerialer til grundskolen. DR indgår som mediepartner i projektet og vil formidle filmene via sine platforme.
Region
Landsdækkende
Type
Projekt
Modtager
Red Barnet
Støttet beløb
1.500.000 kr., år 2018
Delmål
Alle med fra start

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Børn

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Projektet er nu en del af Red Barnets skolesite, som bliver brugt af rigtig mange lærere. Undervisningsmaterialet omkring filmene er meget omfattende og lever op til fælles mål. Der er derfor meget, som lærerene kan tage fat i.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Grunden til at vi kun vurderer ovenstående til 5 skyldes, at det ikke lykkes at få DR med. Vi ramte desværre et tidspunkt, hvor DR var i opbrud (massefyringer), og vi tror, det er en af grundene til, at det ikke lykkes at få dem til at sige ja til at vise filmene på deres sende flader. Materialet blev derfor ikke en julekalender her i første omgang og er ikke blevet eksponeret så bredt som ønsket. Men derudover synes vi, at vi er lykkes rigtig godt med projektet. Projektet er blevet til en række små film, der både består af personlige portrætter og temafilm over temaerne savn, forskelle og fællesskaber. Til filmene hører et omfattende undervisningsmateriale, som er til henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Materialet er blevet eksponeret på en række flader herunder P1 morgen, SoMe, Folkeskolen, skolemessen i Århus og Danmarks læringsfestival samt Verdensmålsfestivalen i Sønderborg.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Som tidligere nævnt er det samarbejdet med DR, der ikke lykkedes. Da havde givet en tilkendegivelse på deres interesse inden, og hverken dem der skrev under fra DR eller os i projektgruppen kunne have forudset de store nedskæringer DR skulle igennem netop, som vi forsøgte at få dem til at sige ja til at vise filmene. De er dog ikke helt afvisende overfor, at det kan ske på et andet tidspunkt.

Delmål

Alle med fra start

Alle børn og unge har brug for en hverdag med skolegang og fritidsliv i fællesskaber med jævnaldrende. Vi vil bidrage til at børn og unge, der vokser op i udfordrede familier, eller selv er udfordrede af psykiske og sociale vanskeligheder, kan leve et liv, der ligner det liv, alle andre børn og unge har.

Mere om vores fokusområde Alle med fra start