Øget tryghed i Akutberedskabet

Akutberedskabet arbejder målrettet på at skabe større borgerinvolvering i beslutningsprocesser og det er planlagt at lade borgerens bekymringsgrad indgå i en kommende opdatering af visitationsguiden og dermed også sikre at de sundhedsfaglige har forståelse for betydningen af borgerens bekymringsgrad.

Vi havde opstillet følgende succeskriterier for projektet: 1. Hvis det bliver muligt at bekræfte eller afkræfte en mulig association mellem ”bekymringsgrad” og alvorlighed af sygdom/tilskadekomst i 48 timer efter kontakt til Akuttelefonen 1813. Dette mål blev bekræftet ved at vi kunne vise en tydelig dosis-respons mellem borgerens bekymringsgrad ved kontakt til Akuttelefonen og indlæggelse i 24 timer eller derover. Denne sammenhæng viser at indringers egen-vurdering af sygdommens sværhedsgrad kan bruges i triagering. 2. Hvis det er muligt at bekræfte eller afkræfte en sammenhæng mellem ”bekymringsgrad” og triagerings respons. Vi kunne ikke bekræfte en association mellem borgerens bekymringsgrad og triageringsresponset. Dog ses dette som en mulig svaghed i studiet, hvori implementeringen af bekymringsgraden ikke var tilstrækkelig, og sammenhængen mellem bekymringsgrad og triageringsrespons bør testes igen efter en større implementeringsindsats, hvor de sundhedsfaglige visitatorer gøres opmærksom på at borgernes selvangivne bekymringsgrad er korrelleret til det efterfølgende forløb. 3. At effekten af telefonkonsultation på borgerens ”bekymringsgrad” bliver belyst. Det blev ikke muligt at producere et validt svar på dette forskningsspørgsmål grundet en dårlig svarprocent i opfølgnings-sms. 4. Hvis effekten af den sundhedsprofessionelles viden om borgerens ”bekymringsgrad” i forbindelse med triagerings outcome bliver belyst. Dette spørgsmål blev belyst i en procesevaluering i forbindelse med et randomiseret kontrolleret forsøg. Procesevalueringen viste en større modstand mod patientinvolvering blandt sundhedspersonalet, end vi havde regnet med. Disse barrierer bør adresseres ved en fremtidig intervention og implemetering.

Med projektet undersøgte vi om hvorvidt der var en association mellem indringers bekymringsgrad ved kontakt til Akuttelefonen og indlæggelse indenfor 48 timer. Herudover undersøgte vi om viden om indringers bekymringsgrad havde en effekt på den sundhedsfaglige visitators triagerings respons. Bekymringsgraden viste sig at være en nem og hurtig måde at inddrage indringers egen-vurdering af alvorligheden af akut sygdom. Ligeledes viste det sig at spørgsmålet: ”hvor bekymret er du for den situation du ringer ind om på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er minimalt bekymret og 5 er maximalt bekymret?” var en god facilitator til patientinddragelse og vidensdeling. Derimod var interventionen ikke tydelig nok for de sundhedsfaglige visitatorer. Indringers bekymringsgrad blev ikke vist sammen med patientens primære oplysninger – dermed var der stor risiko for at denne ikke blev set og taget med i den kliniske vurdering af patienten. Herudover viste en procesevaluering af interventionen at de sundhedsfaglige visitatorer havde barrierer overfor at skulle benytte sig af indringers skalerede bekymring i beslutningsprocessen.