Om donationen
Metodistkirkens Sociale Arbejde (MSA) er en selvejende social frivillig institution, der driver en varmestue for socialt udsatte, hjemløse og sårbare i Indre København. Varmestuen tilbyder frokost til omkring 60 brugere, men ønsker at udvide med gratis morgenmad. Det skal give brugerne en god start på dagen og få dem til at komme tidligere i caféen, end de ellers gør. Det skal også styrke fællesskabet blandt brugerne og give varmestuen mulighed for at tage bedre hånd om de udfordringer, brugerne har på gaden, fx ved at tilbyde et varmt bad, et måltid og hjælp til dialogen med kommunen.- Region
- Hovedstaden
- Type
- Projekt
- Modtager
- Metodistkirkens Sociale Arbejde
- Støttet beløb
- 36.180 kr., år 2020
- Delmål
- Fællesskaber for alle
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Ældre, Kvinder, Mænd
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Vi vil under alle omstændigheder fortsætte med gratisk morgenmad i caféen, når det igen er muligt at åbne op. Det giver en god start og alle kommer igang. Vi har selvfølgelig søgt midler til fortsættelse af projektet, men har også valgt at det er blevet så vigtig en del af dagen, at selv uden fondsmidler prioriterer vi det i budgettet.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Grundet Covid-19 situationen har caféen i en længere periode været lukket. Vi har i stedet uddelt take-away måltider 2 gange om ugen. På disse uddelingsdage har vi i stedet for den oprindelige ide med morgenmad i caféen, uddelt morgenmadsposer, med hjemmebagte boller, smør, ost og andet tilbehør. Det er blevet taget godt imod, og vi har uddelt 100-150 poser om ugen i 2021. Vi har gennem dette arbejde udbredt kendskabet til caféen og morgenmadstilbuddet som starter op igen efter påske.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
uddelings-aktiviteten som endte med at være vores eneste mulighed, viste sig at være det bedste alternativ til ingenting i koronaens tegn. Hvis vi havde haft mulighed for at byde ind til måltidsfællesskaber havde indsigten i de enkelte været større. Vi har dog formået at holde kontakt til alle vores brugere og øget brugergruppen betragteligt. de to ugentlige uddelinger har også været mulighed for snak og udveksling af bekymringer og tanker. alt i alt en succes på trods.
Delmål
Fællesskaber for alle
Gode sociale relationer, oplevelsen af at høre til og dét at kunne være noget for andre er vigtigt for at føle sig tilfreds med livet. Vi vil bidrage til, at alle voksne har mulighed for at tage del i fællesskaber og få hjælp og støtte, hvis de er på vej ud af dem.
Mere om vores fokusområde Fællesskaber for alle