Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Gruppe for børn som pårørende

Bedre Psykiatri

Om donationen

Psykisk sygdom påvirker også de mennesker, som er rundt om den syge. Børn, der er pårørende til psykisk syge, er ofte en overset gruppe og særligt udsatte i forhold til selv at udvikle en psykisk sygdom senere i livet. Bedre Psykiatri vil med denne donation oprette en pårørendegruppe for børn i alderen 12-17 år for at tilbyde dem et frirum med terapeutiske samtaler og fællesaktiviteter. Fællesaktiviteterne vil spænde over kreative aktiviteter, holdsport og mindfulness. I pårørendegrupperne vil børnene have mulighed for at danne relationer med ligesindede, få gode oplevelser, lære mestringsstrategier, som hjælper dem i deres hverdag, og som styrker deres robusthed på sigt. Der vil være to gruppeforløb – det ene for 12-14-årige og det andet for 15-17-årige – med 10-15 børn i hvert. Hvert barn deltager fra august til juni, og donationen vil dække udgifter i tre år. Derudover vil forældre blive tilbudt morgenmad og tilbud om at deltage i gruppesamtaler. De forældre, der måtte ønske det, tilbydes et program målrettet forældre med psykisk sygdom.
Region
Nordjylland
Type
Projekt
Modtager
Bedre Psykiatri
Støttet beløb
647.740 kr., år 2020
Delmål
Klar til livet

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Børn, Unge

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Der er udarbejdet skriftlig evaluering efter hvert møde. Tilbagemelding fra både børn og forældre har vist, at har nået den ønskede forankring med fælles sprog og større forståelse og tryghed i de vanskelige situationer.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Der har været stor tilslutning og engagement fra både børn og forældre. Børnene har valg gruppemøder til frem for andre aktiviteter. Gruppemøderne har kørt både som fællesgruppe børn og forældre og individuelle grupper for forældre og børn. Forældrene har fået øje på deres børns situation som skyggebørn.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi har stort set fulgt projektet. Aktiviteter er igangsat med udgangspunkt i projektbeskrivelsen. Projektet blev tilknyttet nye terapeuter fra primo 2023. Evalueringen omfatter derfor projektets aktiviteter fra dette tidspunkt. Vi har desværre ikke modtaget beskrivelse af antal deltagere samt aktiviteter i de første år af projektforløbet.

Delmål

Klar til livet

Et godt fysisk og mentalt helbred er en grundlæggende forudsætning for børn og unges trivsel og muligheder for at udfolde deres potentiale. Vi vil arbejde for børn og unges mentale trivsel og gode relationer i de tidlige år, at børn og unge ikke bruger tobak, at de drikker mindre alkohol, bevæger sig og sover tilstrækkeligt og er med i fællesskaber.



Mere om vores fokusområde Klar til livet