Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Handicap bus m/lift

Friplejehjemmet SCT. Kjeldsgården

Om donationen

Friplejehjemmet Sct. Kjeldsgården i Viborg er et plejehjem for demensramte, som hører under Danske Diakonhjem. Det er højt prioriteret at give beboerne nogle oplevelser, der kan genkalde minder, stimulere sanserne og øge trivslen. Frihjemmet har en ældre handicapbus uden lift, som besværliggør at få beboerne ombord. Det skaber især utryghed for dem, der lider af sanseforstyrrelser. Med dette projekt ønsker Frihjemmet at anskaffe en handicapbus med lift, så beboerne fortsat kan nyde turene ud i naturen, der fx går til deres hjemegn og giver mulighed for at følge årstidernes gang. Frihjemmet lejer også en spejderhytte ved Birkesø, som de besøger to gange om ugen, så beboerne kan høre fuglene kvidre og dufte skovbunden. Oplevelserne uden for friplejehjemmet skal skabe øget trivsel og gode oplevelser for beboerne.
Region
Midtjylland
Type
Projekt
Modtager
Friplejehjemmet SCT. Kjeldsgården
Støttet beløb
50.000 kr., år 2015
Delmål

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Ældre

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Projektet er fuldt forankret. Bussen er indkøbt og ture ud af huset er fast programsat på ugens aktivitetsplan.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi har med Trygfondens donation nået det økonomisk mål, der har gjort det muligt at indkøbe en handicapbus med udvendig lift. Det er helt fantastisk for både beboere og personale. Beboerne får langt flere oplevelser ud af huset - bussen kører hver eneste uge. Samtidigt har det været en stor gevinst for personales arbejdsmiljø, at bussen har udvendig lift til brug for kørestolsbrugere, idet de tunge skub op af en sliske ikke længere er nødvendigt.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Nej - dette projekt har været fantastisk og så optimalt som vi havde kunnet håbe på. Bussen giver uendelige muligheder for husets beboere og styrker samtidigt hensynet til medarbejdernes arbejdsmiljø.