Om donationen
HC And er et virtuelt hospitalsunivers målrettet børn i alderen tre til syv år, der skal indlægges eller undersøges på børneafdelingen. HC And er børnenes ven, der med lyd og animationer forbereder og fortæller dem, hvordan det er at være på hospitalet. Både raske og indlagte børn kan også finde svar på en lang række spørgsmål om kroppen, og hvordan den fungerer. HC And-universet blev udviklet i 2005 til brug på computer og ikke tablets og iPads, som størstedelen af børnene i dag har adgang til og foretrækker. Denne donation går derfor til konvertering af HC Ands patientinformation for børn om kroppen til iPad, tablet og mobil. Når materialet er konverteret, vil det blive testet og godkendt af HC Andersen Børne og Ungehospital, hvorefter det gratis kan hentes på App Store og Google Play. Projektet gennemføres i samarbejde med Den A. P. Møllerske Støttefond.- Region
- Syddanmark
- Type
- Projekt
- Modtager
- Odense Universitetshospital
- Støttet beløb
- 261.002 kr., år 2020
- Delmål
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Børn
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Det er i høj grad lykkedes at forankre projektet, da det nu er frit tilgængeligt på Google Play og App Store på målgruppens foretrukne platform. Ydermere bruges HC And nu også på Ålborg Universitetshospital, Århus Universitetshospital, Sydvestjysk Sygehus, Sygehus Sønderjylland Hospitalsenhed Midt og Nordsjællands Hospital.
Der er fremstillet postkort, badges og klistermærker med HC And, som bl. a. bruges som mestringsgaver.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Projektet omhandlede en konvertering af HC Ands patientinformation for børn, om kroppen til app til brug på iPad/ tablet, som er et vigtigt tiltag i vores sundhedskommunikation. Dette er nu indfriet og anatomi-appen er snart tilgængelig på App Store og Google Play til gratis download.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Nej