Hot spot politiindsats

Forsøget er blevet præget af uforudsete hændelser og nye, ressourcekrævende politiopgaver. Det blev planlagt på et tidspunkt, hvor en øget grænsekontrol endnu ikke var gennemført, mens opstartsfasen i høje grad kom til at afspejle denne ændring. Det kom til at betyde, at der på et tidspunkt var tvivl om muligheden for overhovedet at igangsætte forsøget, ligesom det kom til at betyde, at det blev vanskeligere at allokere de nødvendige ressourcer til forsøget, vanskeligere at fastholde et ledelsesmæssigt fokus på forsøget og vanskeligere at holde fokus og gennemføre intensive indsatser. Forsøget er videre begrænset af, at de udpegede områder ikke i alle tilfælde opleves som reelle hot spots af politikredsene. En grundlæggende forudsætning for, at hot spot-politiarbejdet betragtes som meningsfuldt, er således, at hot spottene opfattes som områder, der har store kriminalitetsproblemer – både i sig selv og set i forhold til politikredsens øvrige områder. I rapporten peges der på forskellige måder, hvorpå man fremover muligvis vil kunne forbedre udpegningen og identificeringen af hot spots og dermed sikre opbakning til at gennemføre særlige indsatser i disse områder. Procesevalueringen peger videre på, at det kan være hensigtsmæssigt at forlænge opstartsfasen for forsøg og nye indsatser af denne art med henblik på at sikre bedre tid til at udarbejde de analyser, som indsatserne skal udformes på baggrund af, og for at kunne nå at inddrage eventuelle interne og eksterne samarbejdspartnere. Den peger videre på, at det er vigtigt, at der er fuld klarhed over, hvilke ressourcer et forsøg eller en indsats kræver, samt hvilke kompetencer der skal involveres på hvilket tidspunkt, så der på forhånd kan afsættes mandskab mv. Procesevalueringen har også vist, at implementeringen styrkes, såfremt den pågældende indsats bidrager til at opfylde politiets fokusområder, hvilket også gør det lettere at kunne allokere ressourcer og få ledelsesmæssig opbakning.

Det er meget sjældent, at der gennemføres egentlig, videnskabelig baseret forsøgsvirksomhed på politiområdet eller på det retslige område i det hele taget. Det unikke ved dette forsøg er, at det har været muligt at gennemføre det som et randomiseret, kontrolleret forsøg, hvilket har skabt de bedste forudsætninger for at kunne vurderer, hvorvidt hot spot-indsatserne har en selvstændig indflydelse på omfanget af kriminalitet. Evalueringen af hot spot-politiarbejde har bestået af to dele. Dels har den bestået af en effektevaluering, der har undersøgt, om hot spot-politiarbejde har en kriminalpræventiv effekt på gadekriminalitet, og dels en procesevaluering, der har afdækket arbejdet med hot spot-politiarbejdet og givet grundlag for at tolke resultatet af effektmålingen. Effektevalueringen viser, at der ikke har kunnet måles en generel præventiv effekt af det gennemførte hot spot-indsatser. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at hot spot-indsatser ikke er en effektiv strategi til at forebygge kriminalitet i en dansk kontekst. I stedet tyder procesevalueringen på, at der har været en række forhold, som kan have bevirket, at det ikke har været muligt at måle en positiv effekt af indsatserne: • At politiets ressourceproblemer grundet bevogtningsopgaver og grænsekontrol har medført mindre ledelsesmæssig fokus på forsøget og færre ressourcer til intensive indsatser. • At de udpegede områder ikke i alle tilfælde har været vurderet som meget belastede kriminalitetsmæssigt, hvilket har influeret på interessen, entusiasmen og lysten til at allokere ressourcer til forsøget og sikre indsatsernes gennemførelse. • At indsatserne ikke i alle tilfælde har været nye. • At nogle af indsatserne ikke har været mere intensive end de tidligere. • At nogle af indsatserne er blevet igangsat relativt sent i forsøgsperioden. • At indsatserne ofte har fokuseret på mindre områder inden for hot spottet frem for hele hot spottet. • At ikke alle indsatser er blevet implementeret efter hensigten. Endvidere kan datamæssige begrænsninger i form af relativt begrænset kriminalitet i områder have haft betydning for, at der ikke har kunnet måles en generel præventiv effekt, ligesom en øget anmeldelsestilbøjelighed eller en ændret registreringspraksis i forsøgsområderne kan have det. Effektevalueringen viser imidlertid, at der er sket en mindskning i omfanget af motorkøretøjskriminalitet og hærværk i forbindelse med forsøget. Grundet vanskeligheder vedrørende implementeringen af hot spot-forsøget er der en vis usikkerhed omkring resultatets gyldighed. På den anden side kan det ikke afvises, at der er tale en reel effekt, idet mange af de gennemførte indsatser er af en art, som specielt kan forventes at påvirke disse former for gadekriminalitet. På baggrund af procesevalueringens fund peges der i evalueringen på en række mulige forbedringspotentialer, hvilke sammen med evalueringens øvrige resultater har dannet grundlag for det danske politis videre arbejde med hot spots.

Det har været en meget stor fordel, at der i forbindelse med effektevalueringen blev udarbejdet en procesevaluering, der har kunnet give mulige forklaringer på, hvorfor der ikke har kunnet måles en generel kriminalpræventiv effekt af de gennemførte hot spot-indsatser.