Om donationen
Mariested er et specialiseret socialpsykiatrisk botilbud til 44 beboere med meget svære sindslidelser. Beboerne kan blandt andet have svært ved at overskue simple opgaver, indgå i sociale relationer og vise empati, hvilket ofte resulterer i psykisk uro og fysiske spændinger. Mange har rygsmerter, spændinger i nakken og dårligt blodomløb, og botilbuddet søger derfor om et tilskud til en massagestol. Da beboerne ofte har svært ved at være tæt på andre mennesker eller lade andre røre dem, er en stol en god løsning, da brugen af den ikke overskrider beboernes grænser. Bostedet har tidligere ejet en massagestol, som desværre gik i stykker for mange år siden, og siden har beboerne efterspurgt en ny.- Region
- Nordjylland
- Type
- Projekt
- Modtager
- Frederikshavn kommune, Mariested
- Støttet beløb
- 62.125 kr., år 2015
- Delmål
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Sygdomsramte
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Mennesker med paranoide forestillinger og angst har ofte svært ved nye ting, så ikke alle vores beboere har haft mod på at prøve vores massagestol, men i og med at massagestolen altid er tilgængelig for alle er der også mulighed for dem der lige skal tage sig mod til at prøve den på et senere tidspunkt.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Målet blev fuldt ud indfriet. Massagestolen blev sat op i fælleslokale så den kan bruges af alle. Der blev lavet en meget forståelig brugervejledning og beboerne blev anbefalet at bruge massagestolen med personaleledsagelse de første gange, så vi var sikker på at de fremover følte sig trygge ved at bruge stolen. Stolen er blevet brugt en del og særligt nogen beboere bruger den meget.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Selvfølgeligt kan en massagestol ikke erstatte fysisk massage og fysioterapi, men mange af beboerne magter ikke disse behandlinger og derfor kan massagestolen være en god erstatning.