Om donationen
Astma-Allergi Danmark modtager en donation til udvidelse af deres sundhedsfaglige rådgivning til mennesker med astma og KOL, der er angste for at blive alvorligt syge af COVID-19, samt deres pårørende. Astma-Allergi Danmarks Rådgivningstjeneste, der er tilgængelig for alle, oplever i øjeblikket en stor stigning i henvendelser fra bekymrede og utrygge astmatikere og deres pårørende. De er bange for, om de selv eller deres nærmeste hører til en særlig risikogruppe og dermed kan blive meget syge af COVID-19. Bekymringerne mærkes også hos forældre til børn med astma, der efterlyser viden om, hvordan de kan beskytte deres barn bedst muligt.- Region
- Landsdækkende
- Type
- Projekt
- Modtager
- Astma-Allergi Danmark
- Støttet beløb
- 225.000 kr., år 2020
- Delmål
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Foreningen har via projektet oplevet en stor efterspørgsel efter at kunne tale om de mere psykologiske aspekter af ens sygdom og har på den baggrund besluttet at fortsætte tilbuddet. Muligheden for henvisning til psykolog fortsætter således uændret, som et tilbud til foreningens medlemmer, hvor fokus er større tryghed i at leve med en kronisk sygdom og benyttes af medlemmer, som rammes af bekymringer og ængstelse i forbindelse med egen eller egne børns kroniske sygdom.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Den udvidede psykologisk rådgivning til mennesker med astma og allergi har været relevant. Gennemgående temaer har bl.a. været bekymring, angst, ængstelse, følelse af ændret identitet og roller og deraf følgende dårlig samvittighed, skift i relationer samt kommunikation. Efter samtaler med psykologen har disse mennesker bedre kunnet håndtere disse udfordringer og dermed opnået en bedre mestring af deres kroniske sygdom. Dette har været gældende både i den akutte tid i pandemien og i tiden efter.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Opkvalificering af det faste personale i Rådgivningen og muligheden for at henvise videre til psykolog til dem, som vi ikke selv kunne hjælpe, har været den rette kombination. Herigennem har vi kunne hjælpe mange flere end tallene ovenfor beskriver (tallene ovenfor viser alene henvisninger til psykolog). Der har været stor tilfredshed med tilbuddet. Rådgivningen har i projektperioden oplevet en stor stigning i antal henvendelser.