Om donationen
Med donationen ønsker Støvring eSport at opgradere deres hardware, da det nuværende er forældet og skaber ustabil drift. Klubbens aktiviteter skal forebygge social isolation blandt omkring 80 lokale børn og unge i sårbare positioner ved at sikre dem adgang til et fysisk, trygt og inkluderende fritidsfællesskab med gaming, fremfor at de spiller alene derhjemme.- Region
- Nordjylland
- Type
- Projekt
- Modtager
- Støvring eSport
- Støttet beløb
- 20.000 kr., år 2026
- Delmål
- Alle med fra start
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Børn og unge
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Udstyret er i dag en fast del af foreningens daglige drift, og de ugentlige træningsaftener kører videre som en del af vores ordinære tilbud – ikke som et projekt. Strukturen med faste voksne og tydelige rammer er blevet vores normale måde at gøre det på, og vi holder løbende kontakt med deltagere og forældre. Driften finansieres af kontingenter og lokale bidrag, og maskinernes levetid betyder, at vi kan holde niveauet i mange år frem.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
De nye maskiner har fjernet de tekniske barrierer, der tidligere skabte frustration og frafald. Driften er stabil, og træningerne kan gennemføres uden nedbrud. Vi ser markant højere fremmøde – også blandt de børn, der har svært ved at indgå i andre fritidstilbud – og fastholdelsen ligger over de 70 %, vi satte som mål. Flere har fået faste relationer til både jævnaldrende og til vores frivillige trænere, der fungerer som voksne rollemodeller i klubben.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Vi er grundlæggende glade for de valg, vi traf – opgraderingen ramte præcis det, der holdt børnene tilbage. Hvis vi skal pege på noget, er det, at vi med fordel kunne have sat den samme faste struktur på introduktionen af nye deltagere, som vi har på træningsaftenerne. Det fungerede rigtig fint via vores trænere, og en enkel skabelon vil bare gøre det endnu lettere at gentage, når vi vokser.
Delmål
Alle med fra start
Alle børn og unge har brug for en hverdag med skolegang og fritidsliv i fællesskaber med jævnaldrende. Vi vil bidrage til at børn og unge, der vokser op i udfordrede familier, eller selv er udfordrede af psykiske og sociale vanskeligheder, kan leve et liv, der ligner det liv, alle andre børn og unge har.