Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Internetbaseret angstbehandling af børn - virker det?

Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Om donationen

Region
Landsdækkende
Type
Forskningsprojekt
Modtager
Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
Støttet beløb
2.500.000 kr., år 2013
Delmål

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Børn, Unge

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Eftersom vi først nu er ved at få publiceret resultaterne fra projektet, er vi endnu ikke så langt i den videre implementeringsproces. Men det er et mål, som vi fortsat arbejder hen imod.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Projektet er nu gennemført, hvilket har betydet at ialt 76 unge med angstlidelser har fået tilbudt internetbaseret behandling, hvoraf langt størstedelen gennemførte behandlingen. Resultaterne af undersøgelsen var meget positive, dvs. vi fandt at programmet kunne hjælpe langt størstedelen af deltagerne til at få større kontrol over deres angst og dermed være mindre hæmmede, hvis ikke fuldkommen fri, af deres angstlidelser. Når vi ovenfor vurderer 'kun' at have nået målet til 8/10 refererer det til, at disse resultater endnu ikke har betydet større tilgængelighed og mere variation i de offentlige behandlingstilbud - dette er et mere langsigtet mål, som vi fortsat arbejder hen mod, bl.a. med udgivelsen af artikler i både internationale og nationale tidsskrifter og med videreudviklingen af programmet og dets udbredelse.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi valgte at gennemføre behandlingen med forholdsmæssig meget telefonisk terapeutkontakt (ca 20 min. ugentligt i 14 uger pr. deltager). Nu, hvor vi ved at det havde en god effekt, kunne vi tænke os at afprøve behandlingen med mindre telefonkontakt og evt. med flere automatiserede beskeder samt højere grad af mailkorrespondance. Dette ville gøre interventionen mindre omkostningsfuld (grundet færre terapeutressourcer) og derved muligvis endnu mere attraktiv for fremtidige implementeringer i sundhedssystemet.