Om donationen
Ifølge Sundhedsstyrelsen er mere end 10.000 børn i indskolingen og på mellemtrinnet i DGI Midtjylland og DGI Vestjyllands område overvægtige eller svært overvægtige. Donationen går derfor til at etablere indsatsen Jump4fun i Region Midtjylland, som skal hjælpe overvægtige børn i gang med foreningslivet gennem træningstilbud, der sætter fokus på fællesskab, succesoplevelser og mestring af aktivitet frem for præstation. Konceptet Jump4Fun er udviklet af DGI, Julemærkehjemmene og børneafdelingen på Nordsjællands Hospital og har indtil videre aktiveret over 1.400 børn fra hele landet til at dyrke sport.- Region
- Midtjylland
- Type
- Projekt
- Modtager
- DGI Vestjylland
- Støttet beløb
- 1.303.040 kr., år 2020
- Delmål
- Klar til livet
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Børn, Unge
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Vi har haft succes med forankringen af projektet i foreningerne gennem den udvikling, som de deltagende foreninger har gennemgået. De relationer, der er opbygget mellem foreninger, skoler, sundhedsplejersker og DGI har spillet en central rolle. Børn med særlige behov, herunder børn med overvægt, er blevet inkluderet i den kommende partnerskabsaftale i Struer Kommune, og begge DGI-landsdele har forpligtet sig til det fortsatte arbejde med Jump4fun i deres kommende handleplaner.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Projektets mål er mere end opnået. Dog har foreningerne arbejdet med forankring og udvikling ind i deres daglige drift fremfor at udarbejde en forankringsplan for Jump4fun (derfor 9).
Projektets målsætninger er opnået ud over forventningerne, med mange synergier, der rækker langt ud over projektet. F.eks. er flere af foreningernes instruktører nu bedre klædt på til at skabe mere motiverende idrætsmiljøer for alle børn og unge.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Vi har løbende tilpasset aktiviteterne for at kunne indfri vores mål. Vi kunne med fordel arbejde med flg. tiltag:
• En særskilt aktivitet for rekruttering af frivillige kunne med fordel have været udtænkt fra starten som en selvstændig del af foreningsudviklingen.
• Sikre rekrutteringen af deltagere inden opstart af holdet gennem samarbejde med lokale skoler, idrætscentre eller overvægtsklinikker.
• En klarere ramme for foreningernes indflydelse ved deltagelse i projektet og oprettelse af hold.
Delmål
Klar til livet
Et godt fysisk og mentalt helbred er en grundlæggende forudsætning for børn og unges trivsel og muligheder for at udfolde deres potentiale. Vi vil arbejde for børn og unges mentale trivsel og gode relationer i de tidlige år, at børn og unge ikke bruger tobak, at de drikker mindre alkohol, bevæger sig og sover tilstrækkeligt og er med i fællesskaber.
Mere om vores fokusområde Klar til livet