Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Kagemanden og Traditionstoget

Mødrehjælpens Lokalforening i Århus

Om donationen

Hos Mødrehjælpen i Aarhus har man i de seneste 11 år hjulpet mindrebemidlede familier bl.a. med at holde børnefødselsdage, som familierne ikke selv har råd til. Børnene kan invitere deres klassekammerater hjem, og Mødrehjælpen sørger for boller, kagemand og sodavand samt en gave til fødselsdagsbarnet. For barnet betyder det alt at kunne være den, der deler invitationer ud til kammeraterne og lægger værelse og have til nogle hyggelige timer med en masse leg. De ca. 15 frivillige i Mødrehjælpen arrangerer også sommerferieaktiviteter, udflugter, fisketure og juletræsfester, hvor børnene og deres forældre kan få nogle gode oplevelser sammen, mens de frivillige tager sig af det praktiske. Formålet med Mødrehjælpens aktiviteter er at give børnene fra trængte familier mulighed for oplevelser, som forældrene ikke har økonomisk mulighed for at give dem, så de ikke føler sig anderledes og uden for fællesskabet med andre børn.
Region
Midtjylland
Type
Projekt
Modtager
Mødrehjælpens Lokalforening i Århus
Støttet beløb
200.000 kr., år 2015
Delmål

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Børn, Unge, Kvinder, Mænd

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi har haft de fleste familier med gennem året på et eller andet plan Kagemanden, feriekolonien og Djurs Sommerland gør nok den største forskel. Men de små ture hvor antallet af deltagere er mindre, er der mere tid til at lære hinanden at kende.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi kan jo se at både søgningen til at komme med igen, samt det at familierne efter nogle gange selv søger hinandens selskab uden om os gør at det lykkes. Børnene har tit lettere ved at søge hinandens selskab. Vi foreslår tit nogle ting som de voksne kan gøre sammen med børnene udenom os, men i selskab med nogle andre familier. Det kan være en lang vej, hvis man har psykiske problemer, men en sejr når det lykkes. Vi taler meget med familierne og det foregår i overskuelige forsamlinger, så ingen bliver overset.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi vil gerne glæde mange flere, men vi er jo begrænset af økonomi og der skal være nok frivillige med. Frivillige kan heller ikke være nye alle sammen hver gang, for genkendelsen er en stor del af samværet, familierne ved at de i hvert fald kender nogle af os, vi kan ikke være nye alle sammen hver gang. Her gælder det trygheden, det kan være enormt svært at træde ind i bussen, når man ikke kender nogen i forvejen. Små små skridt.