Om donationen
Familieplejen Bornholm er en selvejende, nonprofit-forening specialiseret i at hjælpe udsatte børn og unge med aktiviteter i form af samvær og netværksgrupper. Donationen går til foreningens projekt Klub Veterankids, der henvender sig til børn af soldater, som har været udsendt på internationale missioner. I alt er ca. 500 veteraner bosiddende på Bornholm, og en del af dem har hjemmeboende børn. Børn af udsendte soldater kan dagligt opleve at blive konfronteret med spørgsmål om deres mors eller fars situation, ligesom indslag i medierne kan påvirke dem. Det kan være svært at tale med forældre eller udenforstående om. Projektet vil støtte børnene og/eller de unge i veteranfamilierne, skabe netværk og fællesskab og give dem oplevelsen af at have nogen at dele sine bekymringer med. Desuden skal der formidles viden om psykiske efterreaktioner hos børnene til deres forældre. Målgruppen er børn og unge i alderen 8-25 år på Bornholm, som har forældre, der er eller har været udsendt på internationale missioner.- Region
- Hovedstaden
- Type
- Projekt
- Modtager
- Familieplejen Bornholm
- Støttet beløb
- 150.000 kr., år 2019
- Delmål
- Alle med fra start
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Børn, Unge
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Vi har oplevet stor glæde fra forældre, børn samt nysgerrighed fra medier vedr. KVK. De Bornholmske veteranorganisationer, har kontinuerligt spurgt til status fra KVK, da de oplever KVK som en meget stærkt tilbud. Derudover har vi fået fast materiale omkring KVK liggende hos relevante myndigheder kommunalt, samt flere skoler. Det har ikke været muligt at, fastforankre KVK som et kommunalt tilbud. Vi har dog valgt at tilbuddet skal forsætte, og vi vil forsøge at søge midler til drift via fonde.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Vi har set deltagerne danne relationer i KVK (Klub Veterankids), som har givet ”legeaftaler” på tværs også uden for selve Klub aktiviteterne.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Vi har løbende indhentet faglig relevans viden – for at sikre en høj faglighed. For at sikre den fremgangsmåde i aktiviteter har vi haft løbende supervision med en psykolog. Vi har oplevet, at vores aktiviteter har været rigtig gode for børnene, også konstruktive til brug også ved samtaler!
Delmål
Alle med fra start
Alle børn og unge har brug for en hverdag med skolegang og fritidsliv i fællesskaber med jævnaldrende. Vi vil bidrage til at børn og unge, der vokser op i udfordrede familier, eller selv er udfordrede af psykiske og sociale vanskeligheder, kan leve et liv, der ligner det liv, alle andre børn og unge har.