Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Konfliktråd Impact Project - II

Aarhus Universitet

Om donationen

Donationen går til et lodtrækningsforsøg, der under realistiske forhold skal teste effekten af to forskellige modeller for konfliktråd mellem ofre og gerningsmænd i Danmark: de nuværende konfliktrådsmæglinger og såkaldte Restorative Justice Conferences. Konfliktråd er et supplement til det traditionelle retssystem. Den nuværende konfliktrådsmodel har dog vist sig ikke at have nogen effekt på gerningspersonernes tendens til at begå fornyet kriminalitet. Derimod har internationale forsøg vist, at Restorative Justice Conferences-modellen mindsker de negative konsekvenser for ofret samtidig med, at gerningspersonerne efterfølgende begår markant mindre kriminalitet. Det er den sidste model, der under realistiske forhold nu vil blive testet i politikredse i Danmark.
Region
Landsdækkende
Type
Forskningsprojekt
Modtager
Aarhus Universitet
Støttet beløb
6.241.873 kr., år 2019
Delmål

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Projektet var stabilt forankret i de 7 deltagende politikredse gennem hele projektperioden. RJC-metoden blev desuden udbredt til yderligere 3 kredse via en åben træning i juni 2026, så indsatsen nu er forankret i 10 af landets 12 politikredse. Projektets indsigter er formidlet bredt i politiet bl.a. gennem fagbladet Dansk Politi. Samarbejdet med konfliktrådssekretariatet fortsætter, men begrænsede ressourcer og lav prioritering af konfliktrådsordningen i politiet udgør fortsat en udfordring.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Trods covid-nedlukninger og organisatoriske flytninger af konfliktrådsordningen lykkedes det at randomisere 200 straffesager til enten restorative justice conferencing eller mægling. Forsøget gav svar på, om RJC fører til bedre resultater for ofre og lavere recidiv blandt gerningspersoner. Resultaterne viste ingen eller kun små forskelle mellem metoderne i deltagernes oplevelse af mødet og i recidiv. Begge tilgange kan derfor med fordel indgå i konfliktrådets værktøjskasse. Se publikationsliste.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
I samarbejde med politiet valgte vi ikke at inkludere en ren kontrolgruppe (uden møde). Det viste sig at være den rette beslutning, da der ikke var sager nok til et robust tre-armet forsøg. Valget begrænser dog mulighederne for at konkludere på konfliktrådets overordnet effekt. Politisk set ville den 3. gruppe have været en fordel. Mere systematisk praksisopfølgning på aftaler indgået i RJC-møder kunne også have styrket projektet. Set i bakspejlet burde vi have lagt større vægt på dette.