Kultur som sundhedsbooster

Forankringen af projektet er en igangværende proces på vej mod "10" på flere niveauer:  Det sidste hold deltagere er netop afsluttet ultimo juni ’18. Aktuelt er sundhedsfaglig medarbejder i færd med at inspirere til netværksdannelse, idet hun fysisk følger deltagerne fra de enkelte hold ud på aktiviteter i det offentlige rum, som kan være motiverende for at danne netværker. Nogle af deltagerne har allerede på eget initiativ dannet små netværksgrupper, hvor de fortsætter det sociale samvær omkring forskellige aktiviteter. Deltagerne bruger de sociale medier og har bla. etableret en gruppe, hvor de lægger forskellige forslag til aktiviteter ind og opfordrer hinanden til deltagelse og samvær. Det blev forsøgt at inddrage frivillig-regi, men det gav ikke mening for målgruppen, idet de tilbud, som udbydes er meget samtaleorienterede. Disse holddeltageres mentale sundhed styrkes af, at de netop ikke via deres sygdomshistorie skal udlevere sig selv blandt andre mennesker, som de ikke kender. Kultur som sundhedsbooster lægger derimod vægt på kulturen som oplevelsesorienteret, og på at deltagerne er selvudøvende praktikere og derved får stimuleret deres kreativitet. Dialogerne opstår spontant i dette kulturrum og det er ikke sygdomshistorierne, der er omdrejningspunktet. Deltagerne føler tryghed og finder inspiration i netop det kreative sociale fællesskab.  På baggrund af evalueringen af ”Kultur som sundhedsbooster” er Sundhedsafdelingen og CLAY/Keramikmuseum Danmark i færd med at udarbejde nogle anbefalinger, som her i efteråret 2018 fremlægges for direktionen, politikerne og relevante udvalg. Anbefalingerne vil sætte fokus på værdien af at medinddrage kulturen som et supplement i fremadrettede aktiviteter og tiltag, der skal fremme den mentale sundhed hos borgere i alle aldre. Her pointeres nødvendigheden af et tværgående forvaltningssamarbejde mhp. at nå ud til flest mulige borgere, voksne som børn, som kan profitere af kulturen som sundhedsbooster.

Da TrygFonden bevilgede 1/3 af det ansøgte beløb, blev projektet ”Kultur som sundhedsbooster” tilsvarende nedskaleret. Projektperioden blev halveret til 1 år med 30 personer fordelt på tre hold og med tilsvarende færre projekttimer til henholdsvis sundhedsfaglig projektmedarbejder og kulturfaglig koordinator. På trods af nedskaleringen, har projektet i høj grad indfriet målene svarende til de tre holds deltagere. Målgruppen af borgere med angst, stress eller depression = holddeltagerne har tilkendegivet, at deres mentale sundhed på forskellig vis er blevet styrket gennem de kulturlige aktiviteter og det sociale samvær med deres holddeltagere. Vi har anvendt WHO-5-skema, et måleredskab for trivsel, suppleret med et sæt uddybende spørgsmål i et semistruktureret kvalitativt spørgeskema. Dette uddybes under det senere spørgsmål om ”effektmål”, hvor der vedlægges en statistisk opgørelse ud fra holdenes WHO-5-score og et sammenskriv på holdenes spørgeskema-besvarelser. Ud fra deltagernes besvarelser kan det bla. konkluderes, at et sundhedstilbud med kulturaktiviteter har formået at gøre noget, som andre tilbud ikke har kunnet honorere. Helt kort kan det siges, at dette kulturtilbud kobler hjernen fra, mens sanserne bruges i et kreativt fællesskab med ligesindede. Der er ikke et særligt fokus på den enkeltes sygdom eller mentale udfordringer, men derimod på de kulturelle aktiviteter. Flere har tilkendegivet, at de efter kurset hviler i en erkendelse af, at det uperfekte er godt nok samt at de har oplevet, det faktisk var rart at være i en praktisk og kreativ sammenhæng med andre mennesker. På spørgsmålet ”hvad har du fået ud af at deltage?” er der blandt andet kommet disse svar: • ”Overraskende godt at være sammen med andre med de samme problemer”. • ”Dejligt ikke at tale om sygdom”. • ”En ny verden har åbnet sig”, ”Ser generelt flere muligheder”. • ”Vil gerne fortsætte med at være kreativ”, ”Vil bruge oplevelserne og gruppen fremover”. • ”Mod på livet igen”, ”Redskab til svære dage”. • ”Det har givet mig et kæmpe skub til at komme videre”. • ”Gode kulturelle oplevelser”, ”Jeg har været gladere i den periode”. • ”Vinteren gik lettere” da depressionen er værst om vinteren, red. • ”Det kreative er der, hvor jeg slapper af, slipper det aldrig igen”. • ”Jeg har fået et netværk, skal mødes med dem fremadrettet”, ”Godt med rammer hvori jeg kan arbejde”. • ”Jeg har lært mig selv bedre at kende og fået en bedre forståelse af mig selv… om mine begrænsninger, men også at jeg kan mere og andet end jeg var klar over”. • ”Jeg har kunnet smide masken i det selskab og det har været godt for mig at føle, jeg kunne være mig selv. Det vil jeg prøve på fremadrettet”. • ”Skønt at være i et fællesskab med andre dejlige mennesker, som også har udfordringer, som ligner mine. Derved bliver det afmystificeret og jeg ser mig selv i et andet lys”. • ”At man godt kan sætte penslen uden det behøves at være perfekt – dette kan jeg relatere til mange andre situationer i mit liv”. • ”Jeg ser/sanser mere nu og føler mig gladere”, ”Jeg har virkelig rykket nogle grænser, og kan langt mere nu end tidligere. Jeg er slet ikke begrænset på samme måde af min angst længere”. • ”Jeg har langt mere mod på mit liv og føler mig tættere på arbejdsmarkedet”. • ”Jeg er blevet kreativ igen, og det er en hjælp til at komme i kontakt med mig selv og slippe tankemylderet og bare være til stede. Det vil jeg bruge fremadrettet”. Og sidst, men ikke mindst: ”At kunne være til stede ude i livet, selv om jeg har det svært”.

Holdseancerne var bevidst planlagt som et udbud af meget forskelligartede kulturelle aktiviteter, som gav mulighed for forskellige oplevelser, hvorimod Billedskolen var den faste aktivitet på den ene af de to ugentlige kursusdage. Tilbagemeldingen fra deltagerne har generelt været positive og dem, der nævner, hvad der med fordel kan være anderledes har ikke fælles konsensus omkring deres forslag, da det er lige så forskelligt, som deltagerne selv. Her nævnes bla. mere mindfulness, gåture/aktiviteter i naturen, mindre styrring på Billedskolen og fx inddragelse af litteraturen. Deltagerne ønsker længere forløb og gerne 3 x ugentligt samt mulighed for at fortsætte med noget tilsvarende efter kursets afslutning. Kulturkoordinator og sundhedsfaglig projektmedarbejder vurderer, at man ift. rekrutteringen til målgruppen med fordel kunne have haft de praktiserende læger med indover mhp. at deltagerne kunne have fået tilbuddet tidligere i deres forløb. Herudover kunne jobcentret have været involveret mere direkte i et forpligtende samarbejde om rekrutteringen ift. en tidligere indsats for målgruppen af sygemeldte - dvs. inden de blev langtidssygemeldte. Deltagerne stod i kø for at komme med på holdene efter annonceringen i de lokale medier og her var en stor andel førtidspensionister. Det betød, at der var mange på ventelisten og samtidig var det en øjenåbner ift. den store efterspørgsel på et kulturelt sundhedstilbud hos borgere med et behov for at booste den mentale sundhed.