Om donationen
Donationen går til en indsats, der skal vise, at personer med astma trygt kan få pulsen op og leve et aktivt liv trods deres sygdom. Ifølge Astma-Allergi Danmarks brugerundersøgelser oplever flere danskere åndenød og astmaanfald som meget angstprovokerende. Frygten for et anstrengelsesudløst astmaanfald under fysisk aktivitet kan have en betydelig negativ indvirkning på livskvaliteten, da frygten for et anfald øger risikoen for at blive isoleret fra sociale fællesskaber og arrangementer, som involverer fysisk bevægelse. Foreningen har tidligere med succes afholdt et weekenddansekursus med fokus på fysisk aktivitet, og denne donation går til at invitere medlemmer og pårørende til et opskaleret dansearrangement, så flere kan få en positiv oplevelse med fysisk aktivitet trods deres sygdom. Der vil være oplæg med førende forskere og eksperter på astmaområdet samt en professionel danser, som står for den fysiske aktivitet. Derudover deltager Astma-Allergi Danmarks egne sundhedsfaglige rådgivere, så deltagerne løbende kan stille spørgsmål.- Region
- Landsdækkende
- Type
- Projekt
- Modtager
- Astma-Allergi Danmark
- Støttet beløb
- 260.500 kr., år 2025
- Delmål
- Fællesskaber for alle
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Voksne, Ældre
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Projektet er et godt grundlag for forankring i form af fremtidige lignende projekter. Dette vil være relevant, da der er meget stor tilfredshed med form, indhold og mulighed for fællesskab. 95 % af deltagerne siger, at kombinationen af danseworkshop og faglige oplæg fungerede optimalt. Det er derfor en bæredygtig kursusmodel, som også kan erstattes af andet faglig indhold, ligesom deltagerantallet kan skaleres op og ned. Projektet kan afholdes i hele landet, så flere kan få glæde af tilbuddet.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Projektet levede i meget høj grad op til sine succeskriterier. De positive deltagerevalueringer vidner om, at mål om fællesskab, tryghed og fysisk aktivitet blev opfyldt. Deltagerne med astma og deres pårørende oplevede at få mere viden om astma og dermed handlekompetencer til at håndtere en hverdag med kronisk sygdom. 80 % af deltagerne oplevede, at kurset bidrog til en bedre hverdag med astma, og 70 % af deltagerne svarede, at de har fået mere mod på at være fysisk aktive selvom de har astma.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Aktiviteterne var de rigtige til at nå målet for det samlede projekt. De ønskede oplægsholdere bidrog med viden og motivation.. Der var stor efterspørgsel på individuel rådgivning fra Astma-Allergi Danmarks medarbejdere, og der var god tid til dette. 65 % af deltagerne siger, at de skal tale med lægen om symptomer og behandling, hvilket er et udtryk at ny viden, som de Kan agere ud fra. 70 % af deltagerne svarede ligeledes, at de har fået mere mod på at være fysisk aktive, selvom de har astma.
Delmål
Fællesskaber for alle
Ansøger du på dette område, skal dit projekt overordnet bidrage til at alle voksne har mulighed for at tage del i fællesskaber.
Mere om vores fokusområde Fællesskaber for alle