Om donationen
AGF Svømning er med over 1.500 medlemmer Aarhus største svømmeklub og har derudover som en af de eneste klubber i Jylland et konkurrence-livredningshold. Dette projekt omhandler gennemførelsen af en svømmeskole, hvor børn og unge vil lære at svømme og samtidig lære om badesikkerhed og livredning. En naturlig forlængelse af livredning er at kunne yde basal hjertelungeredning med brug af hjertestarter, hvilket afspejles i Dansk Svømmeunions livredningsprøver for børn. Svømmeafdelingen mangler dog på nuværende tidspunkt det nødvendige udstyr for at undervise børnene i livredning. Donationen fra TrygFonden skal gå til anskaffelsen af en redningskrans, fire Mini-Anne dukker, fire bjærgedukker og fire hjertestartetrænere samt andet udstyr såsom dykkerringe og svømmeplader.- Region
- Midtjylland
- Type
- Projekt
- Modtager
- AGF Svømmeafdeling
- Støttet beløb
- 44.460 kr., år 2015
- Delmål
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Børn, Unge
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Med livredning skrevet ind i svømmeskolekonceptet i AGF Svømning, er forankringen solid og derfor altid en del af undervisningen.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Svømmeskolen i AGF Svømning har fået tilført værdifulde ressourcer til undervisningen, herunder livredningsudstyr og genoplivningsdukker. Instruktører i AGF Svømnings svømmeskole er blevet undervist i livredning og hjertelungeredning, og livredning er nu blevet en integreret del af undervisningen og målsætningerne i AGF Svømnings svømmeskole.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Til trods for prioritering af faglig udvikling i livredning og hjertelungeredning, så kunne man med fordel have søgt midler specifikt til at sikre en mere fyldestgørende undervisning af alle undervisere, for derved at gøre implementeringen endnu bedre.