Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Lyst til læring: Læringscaféer

Red Barnet Ungdom

Om donationen

Denne donation gør det muligt fortsat at holde læringscaféer for børn og unge. I dag er der 45 læringscaféer rundt om i landet, som drives af frivillige. Her kommer udsatte børn og unge fra 0.-10. klassetrin, der har faglige eller sociale udfordringer i skolen, hvilket ofte viser sig i mangel på lyst til læring og i en begrænset faglig selvtillid og tro på egne evner. Læringscaféerne har til formål at give faglige succesoplevelser og styrke elevernes trivsel og faglige motivation for skolearbejdet. Donationen gør det muligt at videreføre læringscaféerne i de kommende to år samt videreudvikle og afprøve nye metoder, arbejdsgange og samarbejdsmodeller. Indsatsen skal bl.a. klæde de frivillige bedre på til at støtte de unge, og muligheden for at arbejde med sprogstimulation og intensive læringsforløb i indsatsen skal undersøges.
Region
Landsdækkende
Type
Projekt
Modtager
Red Barnet Ungdom
Støttet beløb
2.745.040 kr., år 2023
Delmål
Alle med fra start

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Børn og unge

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Læringscaféerne er etableret i tæt samarbejde med lokale samarbejdspartnere, som bl.a. har bidraget til lokal forankring af læringscaféer. Der har løbende været dialog med lokale puljer samt indledende dialog med kommuner om lokal forankring af læringscaféerne. På trods af denne indsats har det ikke været muligt at opnå varig økonomisk forankring i kommunerne. Vi har dog sikret udbredelse af Fokuscaféerne via en fondsbevilling og har dertil gode dialoger vedrørende udbredelse af Lille Caféerne.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
I projektperioden har vi drevet 38 læringscaféer støttet af TrygFonden National, hvori 449 børn/unge og 376 frivillige har deltaget. Både børn og lærere oplever en faglig, personlig og/eller social udvikling blandt børnene i aktiviteterne. Dertil er der udviklet, afprøvet og implementeret to nye koncepter med fokus på hhv. sprogstimulering og intensive matematikforløb suppleret af tilgange og metoder til styrkelse af trivselsfremmende fællesskaber for de frivillige og i læringscaféerne.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
I konceptet for sprogstimulering af børn har vi fokuseret på udrulning i dagtilbud, men har efterfølgende oplevet efterspørgsel fra SFO’er og boligorganisationer i udsatte områder. Det peger på, at konceptet med fordel kan videreudvikles ift. samarbejdspartnere og målgruppe. I de intensive matematikforløb har vi erfaret, at øvelseskataloget med fordel kan udvides, idet de frivillige ved gentagne forløb med samme børnegruppe efterspørger mere varieret materiale med henblik på at undgå gentagelser

Delmål

Alle med fra start

Alle børn og unge har brug for en hverdag med skolegang og fritidsliv i fællesskaber med jævnaldrende. Vi vil bidrage til at børn og unge, der vokser op i udfordrede familier, eller selv er udfordrede af psykiske og sociale vanskeligheder, kan leve et liv, der ligner det liv, alle andre børn og unge har.

Mere om vores fokusområde Alle med fra start