Medieskole, anvendt forskning

Vi har en ambition om løbende at udvide vores kildegrundlag ved at holde flere medieskoler rettet mod en række målgrupper, der af forskellige årsager kan have svært ved at komme til orde i medierne. I 2017/2018 videreudviklede vi konceptet og afholdt to medieskoler for udsatte unge, én for tidligere anbragte, og én for unge hjemløse – og vi har en på vej rettet mod unge med ordblindhed. På medieskolerne får de unge undervisning i at skrive debatindlæg, optræde som kilder i medierne og, vigtigst af alt, at tage kontrollen over deres egne historier og finde modet til at stå frem. Medieskoleformatet har vist sig lige så effektivt til at uddanne de unge til at optræde som erfaringskilder, som det er til at uddanne forskere som ekspertkilder. Trods deres meget forskellige udgangspunkter har de to målgrupper sammenlignelige behov: Det handler om at skabe større forståelse for, hvordan medierne fungerer, men mindst lige så vigtigt er det, at deltagerne får styrket troen på sig selv, og at de gennem forløbet får mod på at prøve nye udfordringer. Vi planlægger i øjeblikket at søge finansiering til at afholde flere medieskoler for både forskere og andre målgrupper.

Siden 2016 har Information takket være støtte fra Trygfonden kunnet invitere forskere fra Metropol og VIVE (det tidligere SFI) på medieskole – et kursusforløb, hvor forskerne er blevet klædt på til at blande sig i den offentlige debat uden at gå på kompromis med deres faglighed. Medieskolen har haft til formål at give velfærdsforskere inden for forskellige ekspertfelter viden om og redskaber til at arbejde med medierne og bringe deres forskning ud til en bredere offentlighed. De har lært at fortælle en præcist vinklet historie, er blevet sat ind i journalistikkens ABC og har fået indblik i, hvordan redaktører prioriterer hvilke indlæg, der kommer i avisen. Rekrutteringen har primært foregået via de to partnerinstitutioner, VIVE (det tidligere SFI) og Professionshøjskolen Metropol. Vi har desuden udbudt 3-4 fripladser pr. forløb til forskere fra andre institutioner. Vi annoncerede for medieskolen i Information og på Facebook og tiltrak herigennem deltagere fra bl.a. Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Professionshøjskolen UCC og Copenhagen Business School samt læger fra Arbejdsmedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus og Indvandrermedicinsk Klinik i Region Hovedstaden. I alt 76 forskere har gennemført medieskolen. Af de 76 har 30 udfyldt evalueringsskemaer efter forløbet. På spørgsmålet ”Føler du dig bedre klædt på til at deltage i den offentlige debat?” har 25 ud af 30 svaret positivt. Deltagerne siger bl.a.: ”Jeg synes, at det har været et af de bedste kurser, jeg har være på igennem min mangeårige karriere i akademia. Og de kolleger, som nu er i gang (på min anbefaling), er lige så begejstrede. Tak for det! Keep it up!” ”Meget kompetente undervisere og oplægsholdere. Det har været et stort privilegie at deltage.” ”Det har være nogle virkelig gode og informative undervisere. Folk med noget på hjerte og stor erfaring inden for deres område.” Vi havde planlagt en publikation med 10 gode råd til velfærdsdebatten, som skulle distribueres bredt. Vi kunne imidlertid tidligt i forløbet konstatere, at de deltagende forskere efterspurgte langt mere håndgribelige tips og råd til, hvordan man formidler gennem medierne. Vi valgte derfor at målrette og udvide materialet, så det konkret kan hjælpe deltagerne til at anvende det, de har lært, efter forløbet – og at videreformidle det til deres kolleger. I stedet for én generel publikation har vi udviklet tre formater i samarbejde med medieskoledeltagerne. Materialepakken omfatter: - en præsentation med seks tips til at håndtere medierne, som medieskolealumnerne kan bruge til at bringe det lærte videre til deres kolleger, - en plakat med tre gode råd, til når journalisten ringer, der kan hænge på kontoret til påmindelse og inspiration, og - en grundbog, der samler de vigtigste pointer fra de fire moduler samt interviews med en række af medieskolens undervisere (udgives i oktober i år). Samtlige materialer distribueres både til medieskoledeltagerne og stilles frit til rådighed for kommunikationsafdelingerne på deres respektive institutioner, der vil sikre målrettet udbredelse. De vil næppe blive set af 250.000 personer, men de er blevet set og brugt af de rette. Til gengæld er de forskere, der efter medieskolen har taget bladet fra munden og deltaget i den offentlige debat, nået langt ud med deres forskning. Et par eksempler: Britt Østergaard Larsen fra VIVE gik i dialog med en af Informations journalister om sit studie af effekten af den sænkede kriminelle lavalder. Nyheden – at tiltaget ikke havde virket efter hensigten – endte på forsiden med studiets hovedforfatter som primær kilde. Mikkel Giver Kjer, også fra VIVE, skrev en kronik og senere en opfølgende kommentar om folkeskoledebatten, også i Information. Stine Kaplan fra Metropol har som ”mobbe-ekspert” deltaget aktivt i debatten om sidste skoledag, både med et debatindlæg i Politiken og som kilde i flere medier. Theresa Dyrvig fra VIVE’s rapport om effekten af støtteordninger for prostituerede blev bragt af Ritzau og samlet op af flere medier, herunder DR, TV2 Fyn og Jydske Vestkysten. Hun har desuden skrevet en kronik i Information om fænomenet sugardating. Vi ved, at minimum 13 af de 76 medieskolealumner har ytret sig i medierne – enten som kilder eller ved selv at forfatte debatindlæg. Vi har således haft glæden af at se medieskolealumner optræde i bl.a. Fyens Stiftstidende, Jyllands-Posten, Ugebrevet A4, Fagbladet 3F, Videnskab.dk og en række lokalmedier og fagblade. Deres viden er tilsammen kommet ud til langt flere end 250.000. Trods udfordringer med organisationsændringer og fusioner hos begge vores partnere, VIVE (tidligere SFI) og Metropol, har samarbejdet fungeret upåklageligt. Vi står nu med et stærkt koncept og en række materialer, der er tilpasset målgruppen af velfærdsforskere på de to institutioner. Efter to år, fire medieskoler og 76 alumner er vi blevet bekræftet i, at der er stor efterspørgsel på denne type tilbud, og at både journalister og forskere har stor glæde af at mødes. Vi er i dialog med VIVE og Metropol om at fortsætte samarbejdet, og vi er ved at afsøge muligheden for at tilknytte en tredje partnerinstitution – gerne et velfærdsforskningscenter på et af landets universiteter, som kan bidrage med perspektiver fra den klassiske universitetsforskning.

Medieskolen er, som planlagt, bygget op om fire moduler, der tilsammen giver en solid basisviden om medierne og den offentlige debat, herunder om forskerens ekspertrolle, sociale medier, TV-optræden og dataformidling. Vi har løbende justeret indholdet efter deltagernes tilbagemeldinger og mediebilledets udvikling. Det seneste program lyder i overskrifter: - Modul 1: Forskningen i medierne og ekspertens rolle - Modul 2: Brug medierne: Samarbejdet mellem journalister og forskere - Modul 3: Platform, interview og kanaler - Modul 4: Tal, konklusioner og generaliseringer Underviserne er hentet fra medierne og forskningsverdenen og tæller blandt andre: - Stefan Hermann, rektor, Professionshøjskolen Metropol - Agi Csonka, daværende forskningsdirektør i SFI (nu programansvarlig i Villumfonden) - Torben Tranæs, forskningsdirektør og professor, VIVE - Thomas Gammeltoft-Hansen, professor og forskningschef, Lunds Universitet - David Budtz, professor (MSO), Aalborg Universitet - Hanne Jørndrup, ph.d. og lektor i kommunikation, RUC - Søren Schultz-Jørgensen, ph.d., mediesociolog og direktør i Kontrabande - Didde Elnif, ph.d.-stipendiat og journalistisk lektor, SDU - Mette Aaby, leder af DR’s velfærdsredaktion - Anja Bo, journalist og tidligere vært på DR2’s Deadline - Rune Lykkeberg, chefredaktør på Information - Stine Carsten Kendal, administrerende direktør, Information - Rasmus Øhlenschlæger Madsen, udviklingsdirektør og forlagschef, Information og Informations Forlag - Susan Knorrenborg, daværende debatredaktør på Information (nu pressechef i UNICEF) Deltagerne har desuden fået mulighed for at møde og sparre med journalister fra Information og fagblade. Med medieskolen i foråret 2018 afsluttede vi pilotprojektet, som var finansieret af Trygfonden. De fire forløb har givet os et solidt indblik i, hvad der giver mening for forskerne, og hvordan vi bedst formidler viden om medierne. Vi har justeret form såvel som indhold undervejs efter deltagernes ønsker og input – for eksempel har vi i de seneste to forløb på forskernes opfordring haft oplæg med fra journalister på specialiserede fagblade. Vi har oplevet, at en stor del af barrieren overfor at deltage i den offentlige debat ligger i angsten for kollegernes reaktioner – og en modvilje mod at føre sig frem på bekostning af andre eksperter på feltet. Her har vi kunnet observere, at samværet og diskussionerne med såvel oplægsholdere som de andre forskere har givet selvtilliden et boost for de fleste. Vi har lagt vægt på, at forskeren har et ansvar for at hjælpe debatten og korrigere misopfattelser i medierne. På spørgsmålet ”Hvad er det vigtigste, du har lært på medieskolen?” svarer deltagerne bl.a.: ”At man selv er rigtig meget i kontrol, og at man skal se sig selv som en hjælper. Og måske også, at man ikke skal gå så meget op i, hvad man tror ens kolleger ville sige, hvis man deltog.” ”Vigtigheden af at få proportionerne ind i debatterne på ens eget felt – og i forlængelse heraf ikke at holde sig tilbage i forhold til ens felt, når man rent faktisk er en af dem, der ved mest.” ”At jeg rent faktisk har noget at byde på ift. at blande mig i den offentlige debat. Det behøver jo ikke foregå på DR1-TV i prime time!” Vi har desuden lagt vægt på at give deltagerne et indblik i mediernes arbejde, de forudsætninger, journalister har for at formidle forskning, og de muligheder, der er for at samarbejde. Især sparringsrunderne med journalister her fra redaktionen har medvirket til at afmontere skræmmebilledet af tabloidreporteren, der kun er ude på at hænge folk til tørre på forsiden. For flere af deltagerne er dette det vigtigste, de tager med fra forløbet: ”Indsigt i medierne. Vejen derud synes kortere.” ”At tænke forholdet mellem journalister og forskere som et samarbejde og som forsker at være præcis på præmisserne for mine udtalelser/medvirken.” ”Jeg er blevet klogere på journalisters rammevilkår og på det forandrede mediebillede. Har fået en bedre forståelse af hvor vigtigt det er selv at frame historien og prøve at få sit eget 'verdensbillede' frem.” Med et mediebillede i konstant forandring er vores vigtigste læring, at man ikke én gang for alle kan lære alt om medierne. Nye formidlingsformer dukker op, og debatten rykker sig til andre platforme. I et nyt forløb vil vi justere forløbet, så det rummer flere af disse nye formater – og for at imødekomme et ønske om flere øvelser igennem forløbet. Nye initiativer kunne være: - Introduktion til podcast, herunder interviewøvelser i radiostudiet: Podcast – en digital radioudsendelse – er stormet frem som formidlingsformat, og både etablerede medier og privatpersoner oplever at kunne nå et større publikum, også med smalle emner. - Konflikthåndtering på sociale medier: Facebook, Twitter og andre sociale medier er i stigende grad blevet en kampplads, ikke bare for holdninger, men også for en diskussion om selve kendsgerningerne. Også her er det afgørende, at forskerne ikke bare præsenterer deres viden, men også tager del i debatten for at sikre, at den føres på et sagligt grundlag. - Erfaringsudveksling med tidligere deltagere: Som journalister og mediefolk kan vi lære fra os om mediernes logikker, nyhedstrekanten og journalistikkens ABC – men ingen kender forskernes verden og udfordringer så godt som dem selv, og det ville være oplagt at invitere tidligere medieskoledeltagere ind som gæsteoplægsholdere/sparringspartnere og bede dem dele deres erfaringer – gode som dårlige.