Om donationen
Donationen går til at få ensomme og isolerede ældre med erhvervet hjerneskade til at danne sociale netværk samt få motion og frisk luft. For mange mennesker med erhvervet hjerneskade er manglende motion og ensomhed et problem. Hjerneskadeforeningen har derfor etableret gå-grupper i de lokale afdelinger, hvilket er blevet modtaget positivt og har motiveret flere til at bevæge sig. Med donationen kan der afholdes et gå-arrangement i Fredericia i 2024, hvor det forventes, at 50 personer deltager og går cirka 15 km hver dag i fire dage. Ambitionen er, at arrangementet kan være afsæt for nye relationer og venskaber på tværs af landet, og at deltagerne vil opleve en øget motivation for at fortsætte gåturene i lokalafdelingerne.- Region
- Landsdækkende
- Type
- Projekt
- Modtager
- Hjerneskadeforeningen Sydfyn & Øerne
- Støttet beløb
- 162.000 kr., år 2023
- Delmål
- Flere gode leveår
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Voksne, Ældre
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Vi deltager på messer, markeder m.m. og her viser vi en video fra vores vandreture, og ud fra denne kommer vi i snak med publikum. Vi afholder 2-5 informationsmøder i vores 4 kommuner om året - her viser vi videoen og fortæller om de seje deltagere som var med.
Vi har et godt samarbejde med kommunerne hos os og de bliver inviteret til vores informationsdage og til andre aktiviteter, hvor vi også fortæller om vandreturene og hvem som deltager.
Alle lokalafd. i foreningen har hørt og læst om os.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Vi var desværre ikke så mange som forventet, men de som deltog var positive og havde gå på mod. Alle deltog hver dag og gik mellem 4 og 15 km. Vi var samlet fra 6 forskellige lokalafdelinger af Hjerneskadeforeningen. Der var stor gensynsglæde da de fleste har været med på tidligere vandreture. I dag kan jeg se og høre at mange har stadig kontakt til hinanden - flere har aftalt at mødes og deltage i mindre vandreture på egen "hjemmebane". Efterspørgsel efter flere ture.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Nu har vi lavet 3 vandreture af samme slags og vi har forbedret indhold og aktiviteter hen ad vejen, så det passer til deltagerne. Jeg tror ikke vi kunne gøre noget anderledes for de som deltog denne gang. Det kommer meget an på hvilke personer som deltager og i hvilken fysisk form de er i. Vi havde forinden turen talt med alle deltagerne for at høre om fysisk form og social ståsted. Dette blev der taget højde for (nogle havde brug for at være lidt mere for sig selv).
Delmål
Flere gode leveår
Evnen til at kunne klare sig selv i dagligdagen, et godt fysisk og mentalt helbred og deltagelse i fællesskaber. Vi ønsker at bidrage til, at flere ældre får flere gode leveår med højere livskvalitet.
Mere om vores fokusområde Flere gode leveår