Om donationen
Røde Kors Roskilde har et samarbejde med motorcykelentusiaster, der i sommermånederne stiller op med motorcykler og kører ture med børn, voksne og ældre fra fx børnehjem, plejecentre og hospitaler. Med donationen kan der indkøbes sikkerhedsudstyr til 10 børn og 20 voksne, så turene kan foregå i trygge rammer og give passagerne en særlig oplevelse.- Region
- Sjælland
- Type
- Projekt
- Modtager
- Røde Kors Roskilde
- Støttet beløb
- 39.900 kr., år 2026
- Delmål
- Alle med fra start
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Børn og unge, Voksne, Ældre
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
MC'erne er allerede nu en fast og etableret del af afdelingen. Vi har oplevet stor imødekommenhed fra hele afdelingen, og er blevet taget godt imod. Vi oplever også at MC'erne kan bidrage til at samle afdelingen på tværs af aktiviteterne, da vi arbejder på tværs af aktiviteterne. Også her, overgår virkeligheden, vores mest optimistiske prognoser.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Vi har kørt med 172 børn og unge - og deltaget i en række arrangementer. Vi konstaterer at MC'erne har formået at bidrage til arrangementerne, i væsentlig større udstrækning end forventet. Vi har bidraget med oplevelsen i sig selv (køreturen) men også med at kunne skabe opmærksomhed omkring vores Røde Kors afdeling. Vi har oplevet at turen på motorcykel, for de fleste deltagere, er en oplevelse, som er stor, og måske større end vi havde forventet. Vi er stolte over at have nået vores mål.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Nej. Vi mener ikke at vi kunne have gjort det så meget anderledes. Al sikkerhedsudstyret har været i orden, og fungeret helt perfekt. Det har været helt afgørende for os, at gøre alt hvad vi selv kan gøre for at sikre os. Der sker trafikulykker hver dag, men vi har været forskånet for det - og skulle uheldet være ude - har vi sikret os det bedste vi kan
Delmål
Alle med fra start
Alle børn og unge har brug for en hverdag med skolegang og fritidsliv i fællesskaber med jævnaldrende. Vi vil bidrage til at børn og unge, der vokser op i udfordrede familier, eller selv er udfordrede af psykiske og sociale vanskeligheder, kan leve et liv, der ligner det liv, alle andre børn og unge har.