Om donationen
Børn og unge med et handicap er mindre aktive i foreningslivet sammenlignet med jævnaldrende uden handicap. E-sport er en holdsport, hvor succes er afhængig af alle spillere på holdet, men mere individuelt end fx fodbold, da man i e-sport ofte spiller ved sin egen computer. Tilpasningsmulighederne i e-sport giver dermed deltagerne mulighed for at indgå i et fællesskab og interagere med de øvrige spillere i et miljø, som de kan overskue. Med donationen kan ADHD-foreningen udvikle et onlinetrænerkursus til de cirka 70 e-sportsklubber i Region Midtjylland og tilbyde dem sparring i forhold til at inkludere børn og unge med ADHD eller lignende vanskeligheder. Det skal få flere børn og unge til at blive en del af foreningsfællesskabet.- Region
- Midtjylland
- Type
- Projekt
- Modtager
- ADHD-foreningen
- Støttet beløb
- 239.650 kr., år 2023
- Delmål
- Alle med fra start
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Børn og unge, Voksne
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Trænerne oplevede øget viden og positive overfor redskaberneVi henvendte os til 76 foreninger, 15 var ikke længere aktive. Pjecen sendt ud til 61 foreninger på baggrund af positive respons og for at kunne udbrede viden og pædagogiske redskaber. Pjecen er tilgængelig på adhd.dk. Reklameret for pjecen i ADHD-foreningens medlemsmagasin, så flere foreninger på landsplan kan anvende redskaberne i praksis. Derudover vil Astralis henvise til pjecen samt bruge den i deres projekt "venskabsforeninger".
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Rekruttering var vanskelig. Esport er en lille sport, hvor det er svært at rekruttere trænere. Vi henvendte os til 76 foreninger og endte med 22 deltagere fra 10 foreninger. Deltagerne var generelt meget tilfredse med kurset, viden og redskaberne til deres arbejde. Til sparringerne deltog 7 personer fra 4 foreninger. Trænerne gav positiv respons og vil bruge redskaberne i deres praksis. Pjecen har fået positiv feedback. Svarprocent på evaluering var lav, men pos. tilkendegivelser ved kursus.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Positiv feedback på sparring, men mange afslog pga. tidsmangel. Fordel hvis sparring var lagt tidligere i forløbet ift. deres behov. Onlinekursus giver flexibilitet og øget antal deltagere. Fysisk kursus kunne have været en fordel for at foreningerne kunne sparre med hinanden (og ikke kun med underviser) + mulighed for flere praktiske øvelser for at gøre det mere håndgribeligt.
Delmål
Alle med fra start
Alle børn og unge har brug for en hverdag med skolegang og fritidsliv i fællesskaber med jævnaldrende. Vi vil bidrage til at børn og unge, der vokser op i udfordrede familier, eller selv er udfordrede af psykiske og sociale vanskeligheder, kan leve et liv, der ligner det liv, alle andre børn og unge har.