Netværk og frivilligdeltagelse

Projektet var fra start af et frivilligt projekt, hvor hensigten var at det skulle forankres i det frivillige liv i Mariagerfjord Kommune. Således at det skulle fungere alene på frivillige hænder. Dette lykkedes med succes. Røde Kors Hobro og Hadsund var involveret i processerne fra start. De var med til frivillige samtaler, samtaler med nydanskere og match samtaler. De deltog ligeledes i flere af de afholdte erfaringsmøder med frivillige i projektet samt samarbejdet med Frivilligcenteret i forhold til afholdelse af temaaftener og netværksmøder for de frivillige. I forhold til at få nydanskere ind som en del af de danske foreningsliv havde de flere mentor forløb, hvor nydanskere fulgte en garvet frivillig og på den måde blev oplært. Denne funktion vil de fortsætte med i fremtiden. Ligeledes var Røde Kors, igennem deres integrationscafeer, med til at rekruttere nye nydanskere til projektet og var med til at rekruttere nye frivillige via netværk og Røde Kors. Røde Kors i Hobro og Hadsund overtog ved udgangen af december projektet, og overgangen har været flydende. De to foreninger vil dække Kommunens behov godt. Røde Kors besluttede at der ikke skulle være en koordinator men et koordinerende team på 3, der skulle varetage opgaven. Denne beslutning blev taget for at flere delte ansvaret for opgaven, så den ikke vil gå tabt, hvis en falder fra. Projektkoordinatoren ved Frivilligcenter Mariagerfjord udformede en overlevering, således at vigtige oplysninger og erfaringer med projektet ikke gik tabt, herunder kontaktoplysninger til samarbejdspartnere. Ligeledes stod projektkoordinatoren til rådighed for sparring i den begyndende fase hvor Røde Kors overtog ansvaret for de frivillige, der var tilknyttet projektet under Frivilligcenteret. Røde Kors afviklede et introduktionsmøde efter overtagelsen i februar måned, hvor ikke mindre end 26 mødte op og meldte klar til deltagelse i den kommende opgave ved Røde Kors. Deltagerne blev introduceret overordnet i vejen frem med interview og match. Det at der har været muligt at sætte lønnet tid på har klart gjort at flere processer er speeded op og ekspertviden er inddraget på de rigtige steder, hvilket igen har gjort at projektet er kommer hurtige og mere præcist på plads.

Målet i forhold til antal deltagere i projektet Projektet netværk og frivilligdeltagelse har ud fra flere barometer været en succes. Projektet har været vellidt blandt samarbejdspartnere ved kommunen, kultur og fritid, sociale foreninger og integrationscafeer som alle har henvist deltagere til projektet og hver især deltaget med det de kunne byde ind med. Det gode samarbejde har gjort at så mange som muligt har kunne deltage i projektet på tværs af kommunen. Både de nydanske borgere og etnisk danskere. Gennem projektperioden lykkedes det os at inspirere andre til at deltage, hvor kommunen via kultur og fritid skød ekstraordinær arbejdskraft ind, samt midler til udarbejdelse af en video, med rettet imod foreningslivet med inklusion af de nye borgere. En lokal fond gav tillige midler til at vi kunne sænke kontingentet for nydanskerne, når vi skubbede dem ud i foreningslivet. Begge stærke elementer der understøttede arbejdet med projektet. De målsætninger der i sin tid blev sat for projektet var sat efter en fire årig periode med fondsmidler, hvor beløbet blev doneret til en tre årig periode. Disse målsætninger lød på: - at op imod 100 flygtninge/indvandrere har fået tilbudt frivillige netværksfamilier - at op imod 100 flygtninge/indvandrere er blevet introduceret for det frivillige sociale arbejde, hvoraf 80 % stadigvæk har tilknytning til foreningslivet. I den 3 årige projektperiode fik i alt 118 flygtninge/indvandrer tilknyttet en netværksfamilie/ven. 58 nydanskere deltog i projektet foreningsven, hvoraf 50 % af dem fortsat er en del af enten en idrætsforening eller en frivillig social forening. Det vil sige at der i alt 176 nydanskere deltog i projektet netværk og frivilligdeltagelse på en 3 årig periode. Som det ses ud fra tallene var det nemmere at få tilknyttet nydanskerne til en dansk familie end det var at få dem integreret via foreningerne. Netværksfamilier Delprojektet Netværksfamilier var fra start af et populært projekt, hvor både frivillige og nydanskere gerne deltog. De danske netværksfamilier/personer mødte nydanskere i øjenhøjde og hjalp dem med at falde på plads i deres nye tilværelse og forstå den nye kultur de kom til. De gav dem den indgang til det danske samfund, som de ellers ikke vil have fået uden en dansk families hjælp. Som netværksfamilie/person var hovedfokus at hjælpe med til, at de nydanske borgere blev integreret via et nyt socialt netværk. Familierne mødtes på tværs af kultur, så der blev skabt en forståelse for hinanden. Vores frivillige netværksfamilier/personer tog udgangspunkt i nydanskernes behov og ønsker, hvorfor den enkelte netværksfamilies opgave var meget forskellig. Nogle familier hjalp med hverdagsting, såsom at handle ind, snakke dansk, hjælpe med breve mens andre prioriterede udflugter og oplevelser i lokalmiljøet. Den fleksibilitet og forskellighed gjorde at nydanskerne fik den praktiske hjælp i hverdagen de havde brug for og muligheden for at skabe sig nye netværk og et tilhørsforhold til nærområdet. Metoden for projektet var altafgørende for det gode match. Det forløb på den måde at Frivilligcenterets projektkoordinator i samspil med nydanskeren fik udfyldt et informationsskema om nydanskerens interesser, præferencer, udfordringer og forventninger til kontakten med en dansk familie. De danske frivillige udfyldte et skema, hvor de forklarede om deres interesser, præferencer, kompetencer og forventninger til kontakten med nydanskerne. Matchet blev fortaget ud fra de ønsker, der var højst prioriteret. Her efter indkaldte projektkoordinatoren den frivillige og nydanskeren til et match møde. Her introducerede de sig for hinanden, der blev forventningsafstemt i forhold til rammer for relationer og aftalt det første møde. De fleste af matchende var gode match som hen over tid udviklede sig til holdbare venskaber, ca. 90 % af forløbene er vedvarende, da nogle er gået i stykker pga. fraflytning fra kommune og andre fordi nydanskeren er blevet så godt integreret i Danmark. Foreningsven Delprojektet Foreningsven var pga. en træg opstart hele 3 projekter i et, med start i den oprindelige ide, hvor foreninger skulle sætte en person til rådighed for at tage imod nydanskeren (en medlemsansvarlig) de første par gange i foreningen. Det lykkedes kun at få 8 personer tilknyttet. Derfor blev ideen til snus til foreningslivet skabt, hvor i alt 22 nydanskere deltog. ”Snus til Foreningslivet” gik ud på at 3-4 idrætsforeninger bød en gruppe voksne nydanskere ind til at prøve den specifikke idrætsgren én gang om ugen i to uger, i alt et forløb på 6 – 8 uger. Hver gang dyrkede nydanskerne og de frivillige idrætten i ca. en time og efterfølgende underviste foreningerne og frivillige i forskellige elementer omkring foreningslivet, således at deltagerne fik viden om selve foreningen, dens funktioner, kontingent, medlemsdemokrati til hvordan man kunne begynde til en aktivitet. Når nydanskerne havde besøgt alle foreningerne to gange blev der afholdt en afslutning, hvor alle deltagere og foreninger var repræsenteret og hvor deltagerne fik hjælp til at melde sig ind i en forening, der havde fanget deres interesse. Her var støtten fra den lokale fond med til at mindske kontingentudgiften samtidig med at foreningen blev forpligtiget til at inddrage det nye medlem og fortsat undervise i demokratiske forhold i og omkring foreningen. Et vigtigt punkt var også at nydanskeren betalte en del af kontingentet ud fra egen formåen. Den sidste og 3 del af foreningsvennen gik ud på at skabe mentorforløb, hvor nydanskerne blev matchet med en forening, der havde ressourcer til at oplære nydanskeren i at være frivillig, således at personen blev en aktiv medborger hvor i alt 28 nydanskere deltog. I punktet ”Kunne man med fordel have gjort noget anderledes” længere nede uddybes der ideer til foreningsvennen. Den frivillige indsats på integrationsområdet Den frivillige sociale indsats på integrationsområdet blev i meget høj grad udvidet fra 2014 til 2017. Der kom i perioden mange nye initiativer på tværs af Kommune, Frivilligcenter og civilsamfund. Her var Frivilligcenteret en stor drivkraft for at starte nye initiativer, hjælpe foreninger godt i gang med integrationsarbejdet samt skabe nye samarbejdsaftaler på tværs af kommunen og foreninger. Den frivillige sociale indsats havde i den grad indflydelse på integrationen af nydanskere. Samarbejdspartnere har i evalueringen udtalt sig om vigtigheden af den frivillige sociale indsats. Dette både fordi den frivillige hjælp har været nemt tilgængelig og relationen til danskerne har været vigtig; ” Relationen til 'rigtige' danskere og ikke 'bare' kommunalt ansatte er vigtig for at blive en del af det danske samfund. De frivillige er også med til at hjælpe med mange praktiske ting, som det kan være svært selv at finde ud af - fx læse breve, hjælpe med telefonregning, melde sig ind i boligforening, ringe til kommunen etc.” (Margrethe, Kultur og fritid,2017). Den frivillige sociale indsats er vigtig, men samtidig er der blandt samarbejdspartnere enighed om at den fremtidige indsats er afgørende for den fulde integration. Frivilligcenterets tilgang er at ingen er fuldt integreret før de er en del af det danske foreningsliv. Minimum som deltager. Der er ingen tvivl om at Trygfondens projektet har været stærkt medvirkende til at understøtte integrationen. I forhold til den samlede integrations indsats har projektet ”netværk og frivillig deltagelse” haft en stor indflydelse og særdeles vigtigt element i integrationen. Derfor vil Kommunen i fremtiden medtage projektet som et af de frivillige integrationstilbud. Dette i samarbejde med Røde Kors som overtager projektet. Mariagerfjord Kommune fik i perioden en del nydanskere i praktik og arbejde, med stor hjælp fra de frivillige, derfor vil dette også være en Kommune som andre Kommuner kan finde inspiration til hvilke initiativer, der skal til for at løse integrationsopgaven på bedste vis med åbenhed over for den frivillige indsats. Mål på brugerniveau Det fastsatte mål fra starten var at færre nydanskere vil være isolerede og flere vil være i gang med en uddannelse eller arbejde ved afslutningen af projektet. Projektet netværk og frivilligdeltagelse medvirkede til at flere nydanskere fik skabt sig et netværk i Danmark både blandt andre ligesindede men også blandt danskere, hvilket på længere sigt vil forebygge isolation. Fra start til slut har flere nydanskere været tilknyttet sprogskoleforløb, praktikforløb og i nogle tilfælde fået job. Netværksfamilierne har på sidelinjen været med til at støtte den enkelte på bedste vis. De nydanskere der kom til Kommunen havde forskellige forudsætninger fra start. Nydanskerne kom til Danmark med forskellige udgangspunkter i forhold til uddannelses niveau, arbejdserfaring, personlighed, traumer mv. som havde indvirkning på hvor hurtigt eller langsomt integrationsprocessen tog. Hertil kom også hvilken netværksfamilie nydanskeren var tilknyttet i forhold til hvilke ressourcer, der var til rådighed i forhold til at hjælpe samt hvilken forening den enkelte blev tilknyttet. En case fra Mariager gav et godt billede af integration situationen i Mariagerfjord Kommune. Her kom alle nogenlunde samtidigt til byen fra Eritrea, og lå aldersmæssigt tæt på hinanden, men uddannelsesmæssigt lå de langt fra hinanden. De havde alle tilknyttet en dansk familie, fik hjælp til familiesammenføring, deltaget i foreningslivet, sprogkurser, lektiehjælp og fik et intro kursus til Danmark samt hjælp til at finde praktikpladser. De fik alle samme hjælp, men på grund af uddannelsesmæssige forskelle, sprog og personlige kundskaber havde de forskelligt ståsted i forhold til at få en ny uddannelse, finde langvarigt job og begå sig i det danske system. En netværksfamilie og gode kontakter i foreningslivet gav dem muligheden for at komme i praktikforløb relativt hurtigt efter ankomst, hvilket resulterede i at flere blev fastansat eller kom i mesterlære. Dette ville på egen hånd havde været umuligt uden netværk, sprogkundskaber og kendskab til det danske arbejdsmarked. Så selvom nydanskernes integrationsproces var forskellig havde alle rykket sig fra start til slut, og havde gavn af et dansk netværk. Både når det kom til forebyggelse af isolation, opbyggelse af netværk til skabelse af venskaber, nye muligheder og samlet set blive en aktiv del af det danske samfund.

Deltagerne særligt omkring idræt går til idræt for idrættens skyld, og ikke for at lave socialt arbejde, hvilket der intet forkert er i, men det giver en ”op af bakke” oplevelse, når målet er socialt arbejde. Derfor vil et afsæt i forhold til ”Foreningsven” med fordel fra start af kunne være løftet med mere intensivt opsøgende arbejde på grundlæggende samarbejdsaftaler og forståelse for dels foreningens virke i projektet samt foreningens gevinst have givet væsentligt bedre løft i projektet. Et realistisk overblik, for projektkoordineringen, over hvilke foreninger, der ønskede og havde mulighed for at tage flygtninge under deres vinger. Enten som oplæring for at blive frivillig eller for at blive introduceret til foreningslivet som deltager. Herunder bør der fra start tilbydes foreningerne et kursus i at afklare om de er klar og til at modtage flygtninge i deres forening og hermed være med til at åbne foreningens øjne op for hvilke frivillige opgaver, der med fordel kunne varetages af nydanskere. Med de drej der blev foretaget gennem projektet lykkedes det at få flere foreninger til at se nydanskere som en ressource, og en ny vej for foreningens overlevelse. Set bagud ville en proces med klargøring af foreningslivet kræve ressourcer som ikke var til stede forud for projektet. I projektet blev det løftet og modningsprocessen vil altid kræve tid uanset start tidspunkt, hvilket også var resultatet igennem projektet. Vores tilgang til projektet var en forventning om at familienetværket ville udfordre og foreningsvennen ville kræve mindst ressourcer. Nok krævede match ressourcer, men foreningsvennen viste sig at være undervurderet og skulle nok have haft længere tid til modning og oparbejdning.