Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Nye formidlingsformater på BUL

Foreningen BørnUngeLiv

Om donationen

Foreningen BørnUngeLiv er en almennyttig forening med 83 medlemskommuner. Donationen går til at videreudvikle rapportmodulet på den digitale platform BørnUngeLiv.dk, så kommunerne får adgang til let at trække formidlingsvenlige rapporter med resultater fra kommunernes spørgeskemaundersøgelser. Børn og unge i Danmark trives i stigende grad dårligt, og for at kunne målrette indsatsen er det afgørende at få data og viden om deres trivsel og sundhed, samt om hvordan de voksne kan beskytte og støtte dem. BørnUngeLiv giver kommunerne en tværfaglig platform, som giver mulighed for dialog på tværs af forvaltninger og fagligheder og dermed bedre mulighed for at understøtte det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde blandt børn og unge. På platformen er der adgang til målrettede spørgeskemaer, som kommunerne kan anvende til at få lokal, opdateret viden om børn og unges trivsel, baseret på svar fra elever og forældre. Men databearbejdning og formidling af resultater kan være tids- og ressourcekrævende. Derfor skal donationen bruges til at udvikle nye rapportformater med fokus på formidling. Rapportmodulet på BørnUngeLiv bliver således endnu mere brugervenligt og anvendeligt. Det skal gavne indsatsen for fremme af sundhed og trivsel i kommunerne – bl.a. for de ca. 90.000 unge på tværs af Danmark, der årligt deltager i Ungeprofilundersøgelsen, og deres forældre. De nye rapportformater udvikles i tæt samarbejde med Sundhedsstyrelsen og pilotkommunerne i ”Fælles om ungelivet”.
Region
Landsdækkende
Type
Projekt
Modtager
Foreningen BørnUngeLiv
Støttet beløb
978.668 kr., år 2022
Delmål
Klar til livet

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Børn og unge

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Kommuner har været tæt inddraget i processen via Fælles om Ungelivet/SST, Ungeprofilpartnerskabet og en tværkommunal arbejdsgruppe, hvilket har sikret en stærk forankring. Kommunerne er løbende blevet orienteret om de nye rapporter pr. mail og på årsmøder, og der er afholdt onlineundervisning og erfaringsudveksling, hvilket har styrket kendskab og anvendelse. Rapporterne er også præsenteret på partnerskabsmøder, hvor kommuner, styrelser, organisationer og forskningsinstitutioner deltager.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Nøgletals- og krydsrapporter er blevet udviklet og implementeret på BørnUngeLivs platform, så kommuner kan trække fleksible og relevante rapporter efter afsluttet undersøgelse. Målet om et fleksibelt og enkelt system, hvor data præsenteres anvendeligt, er dermed indfriet. De nye rapporter styrker kommunernes muligheder for analyse, anvendelse og formidling af data, hvilket understøtter målet om at fremme børn og unges sundhed og trivsel gennem en tidlig indsats.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
De valgte aktiviteter ift. afklaring, udvikling og implementering har i høj grad bidraget til opfyldelse af målene. Udviklingen af nøgletalsrapporten er foretaget af flere omgange. Vi har gjort os den erfaring, at det evt. kunne have været mere hensigtsmæssigt med færre versioner undervejs. Det kunne dog have haft den konsekvens, at kommunerne først senere i processen ville have fået adgang til nye funktioner og yderligere indhold i rapporterne. Det var således en afvejning undervejs.

Delmål

Klar til livet

Et godt fysisk og mentalt helbred er en grundlæggende forudsætning for børn og unges trivsel og muligheder for at udfolde deres potentiale. Vi vil arbejde for børn og unges mentale trivsel og gode relationer i de tidlige år, at børn og unge ikke bruger tobak, at de drikker mindre alkohol, bevæger sig og sover tilstrækkeligt og er med i fællesskaber.
Mere om vores fokusområde Klar til livet