Om donationen
Donationen går til at give unge med ordblindhed på HHX og EUD/EUX business viden om ordblindhed og om deres rettigheder under uddannelsen. Det anslås, at cirka 10 procent af en folkeskoleklasse har ordblindhed, og det er kun omkring 69 procent af de danske unge med ordblindhed, som gennemfører en ungdomsuddannelse. Mange unge med ordblindhed oplever, at de ikke får nok hjælp og støtte. Derudover oplever unge med ordblindhed stadig fordomme og ser deres ordblindhed som et tabu. Derfor vil Landssammenslutningen af Handelsskoleelever etablere et hjemmesideunivers med videoer og podcasts om den nyeste viden om ordblindhed samt med unge, som deler deres oplevelser og erfaringer med ordblindhed. Omkring 60 skoler får besøg af en kampagne, der skal oplyse og nedbryde tabuer omkring ordblindhed, og på fem samarbejdsskoler etableres elevnetværk, hvor eleverne kan dele erfaringer. Ambitionen er, at indsatsen på sigt skal forankres og drives videre i regi af Landssammenslutningen af Handelsskoleelever og på landets handelsskoler.- Region
- Landsdækkende
- Type
- Projekt
- Modtager
- Landssammenslutningen af Handelsskoleelever
- Støttet beløb
- 2.628.020 kr., år 2023
- Delmål
- Parat til uddannelse
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Børn og unge, Voksne
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Vi ved godt, at eleverne ikke kommer til at bruge hjemmesiden, medmindre de ved, at den findes, og at de kan få relevant viden om rettigheder. Men vi kan se, at de elever som kender til hjemmesiden, henviser til den. Så der er fortsat potentiale for, at hjemmesiedn bliver brugt, når eleverne ved, at det er der, at de kan opsøge information.
Elevnetværk fortsætter på to af samarbejdsskolerne, og afslutnignsrapporten bliver brugt på skolerne til at udbrede projektets læring, viden og erfarigner
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Eleverne har været rigtig glade for elevnetværk, hvor de har kunne erfarignsudveklse og opnå ny og brugbar viden i deres hverdag. Her har viden om den ordblinde hjerne og særlige prøvevilkår samt rettigheder været vigtige emner, som eleverne har været glade for at blive mere oplyste om.
Herigennem har eleverne også fået kendskab til rollemodeller, som har delt om deres vej gennem uddannelse og til arbejdsliv, som har givet eleverne nogle at spejle sig i, og troen på at finde deres egen vej.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Vi skulle have fokuseret på SoMe med det samme, og ikke lave et vidoeunivers på en hjemmeside. Målgruppen er aktiv på SoMe, hvilket vi også hurgtigt fandt ud af, hvorfor de vidoer vi havde på hjemmesiden, blev klippet til korte versioner, så de kunne bruges på SoMe.
Delmål
Parat til uddannelse
Uddannelse er en af de vigtigste forudsætninger for at få et godt udgangspunkt i livet – både økonomisk og socialt. Vi vil sætte ind før problemerne opstår og arbejde for, at flere børn og unge gennemfører grundskolen og en ungdomsuddannelse for at styrke deres fysiske, mentale og sociale trivsel og fremtidige muligheder i livet.
Mere om vores fokusområde Parat til uddannelse