Søg støtte

Søg

Selvevaluering

På Vippen - Til et voksenliv

Center for Kultur og Borgerservice, Frederikshavn Kommune

Om donationen

Med donationen kan Frederikshavn Kommunes Biblioteker afholde en tredages festival, hvor ca. 100 elever på ungdomsuddannelserne samt 100 fagprofessionelle og forældre inviteres til workshop og foredrag, der handler om muligheder og udfordringer i ungdomslivet. På festivalen kickstartes projektet ”På Vippen – Til et voksenliv”, der over 12 måneder skal være rammen om et nyt ungefællesskab på Frederikshavn Bibliotek for at understøtte de unges mentale trivsel gennem forskellige aktiviteter. Indsatsen afsluttes med en ungedrevet temadag, hvor erfaringerne fra indsatsen debatteres og samles i et idékatalog med mulige indsatser, som kan sættes i gang for at øge mental trivsel og sundhed for flere af kommunens unge.
Region
Nordjylland
Type
Projekt
Modtager
Center for Kultur og Borgerservice, Frederikshavn Kommune
Støttet beløb
353.400 kr., år 2023
Delmål
Klar til livet

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Børn og unge, Voksne

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Den er lidt svær. Noget er velforankret - andet der i forvejen var en lille succes er blevet endnu mere velforankret, og en masse gode relationer er blevet skabt på tværs af institutioner. Biblioteket som rum er i den grad blevet et sted hvor vi ser unge komme (ikke i faste intervaller, men i bølger der følger vejr/skolestart osv.), og vi er i flere tilfælde et sted hvor unge nu ved de kan få hjælp,. finde ro og endda finde fællesskaber.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
De unge fik muligheden for at snakke med og se de forskellige hjælpe-instanser i øjnene (både kommunale, foreningsbaserede og private), og spørge dem om råd i et trygt "ikke-voksent" miljø. Vi fik etableret ungefællesskaber + et konkret ungerum efter kick-off arrangementet, som i dag stadig er i brug. Vores ungebogklub voksede, vores krea-arrangementer blev etableret (og kører stadig selv om der har været en udskiftning blandt unge), og bib/borg blev taget alvorligt som et ungmødested!

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Ja. Sommer-aktiviteten på de 3 dage blev lidt for hektisk. Vi ville måske for meget med for mange på for kort tid. Det kunne i stedet være en mere rolig proces, hvis vi havde haft 14 dages planlægning mere, og hvis vi havde haft en tovholder mere på. Men de unge var gode og ca. 20-35 blev fast tilknyttet biblioteket efterfølgende i mere eller mindre grad, hvoraf nogle i dag stadig kommer forbi og hilser på når de er hjemme fra "storbyen". Vi fik også gode relationer til andre instanser!

Delmål

Klar til livet

Et godt fysisk og mentalt helbred er en grundlæggende forudsætning for børn og unges trivsel og muligheder for at udfolde deres potentiale. Vi vil arbejde for børn og unges mentale trivsel og gode relationer i de tidlige år, at børn og unge ikke bruger tobak, at de drikker mindre alkohol, bevæger sig og sover tilstrækkeligt og er med i fællesskaber.



Mere om vores fokusområde Klar til livet