Om donationen
Med donationen kan Botilbuddet Kornvangen indkøbe en Paro-robotsæl, som kan interagere med de 17 beboere, når de rører ved den. Robotsælen skal bidrage til at skabe ro i nervesystemet hos beboerne og give en følelse af tryghed, tilknytning og ro.- Region
- Syddanmark
- Type
- Projekt
- Modtager
- Botilbuddet Kornvangen 1 og 7A
- Støttet beløb
- 48.500 kr., år 2023
- Delmål
- Fællesskaber for alle
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Voksne
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Jeg synes vi har været gode til at tænke den ind i situationer hvor den kan gavne fællesskabet og den individuelle oplevelse for borgerne. Derudover har vi som tidligere beskrevet også tænkt at den kan bruges i den situation hvor vi får en ny borger på botilbuddet (som her i december 2024) og som kan være bidragende til at skabe tryghed og føle det fælles tredje og have 'noget' at mødes omkring. Det glæder vi os meget til at prøve af.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Vi har erfaret at sælen har betydet at borgerne får kanaliseret deres omsorgsgen mod den og det har skabt en 'positiv forstyrrelse' i forhold til konflikter. Den har ikke fjernet alle konflikter - men vi har oplevet at sælen kan bruges til situationer, hvor borgere har svært ved at være i fællesskabet og har brug for tryghed i forhold til at være tilstede i fællesskabet.
Vi er lige i øjeblikket i gang med at bruge sælen, hvor den kommer med ind i borgernes lejligheder.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Vi har haft god effekt af sælens tilstedeværelse i fællesrummet - dog har vi måtte pausere dens tilstedeværelse i fællesrummet på den ene afdeling hvor der bor 7 borgere i 2 perioder pga. omgangssyge og dermed smitterisiko.
Vi er pt. i gang med indsatsen med at sælen kommer med rundt til borgere i lejligheder og vi påtænker også, at den kan bruges til at skabe kontakt til nye borgere, som flytter ind på tilbuddet - vi får nemlig en ny borger her i december.
Delmål
Fællesskaber for alle
Gode sociale relationer, oplevelsen af at høre til og dét at kunne være noget for andre er vigtigt for at føle sig tilfreds med livet. Vi vil bidrage til, at alle voksne har mulighed for at tage del i fællesskaber og få hjælp og støtte, hvis de er på vej ud af dem.
Mere om vores fokusområde Fællesskaber for alle