Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Peers som recoveryguider

Peer Partnerskabet

Om donationen

Denne donation går til projekt ”Peers som recoveryguider”. Udfordringerne med befolkningens mentale sundhed er voksende, og samtidig er det alment accepteret, at mennesker kan komme sig efter selv alvorlige psykiske vanskeligheder. At komme sig – også kaldet recovery – kræver den rette støtte. Foreningen Peer-Partnerskabet er etableret af Det Sociale Netværk og SIND og samarbejder med styrelser, regioner og kommuner om peer-støtte og recovery. Dette projekt skal udvikle ny personcentreret og recovery-orienteret praksis, hvori peer-støtte er et centralt element. Projektet er målrettet voksne, som oplever mental mistrivsel og sygdom, og som er støtte- eller behandlingssøgende i region eller kommune. Projektet bygger videre på erfaringer fra ”Udskrivningsguiden” og ”Guide til et godt hverdagsliv”, som indeholder mestringsstrategier og færdigheder, der skal hjælpe mennesker i at håndtere deres oplevelser med mental mistrivsel og psykisk sygdom.
Region
Landsdækkende
Type
Projekt
Modtager
Peer Partnerskabet
Støttet beløb
2.093.997 kr., år 2021
Delmål
Sundere liv

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Kvinder, Mænd

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Projektets kursusaktiviteter er blevet videreført med støtte fra Sundhedsstyrelsen. Derudover har to regioner valgt at lave forundersøgelser med udgangspunkt i projektets metoder. Forundersøgelserne forventes at udmunde i forskning i projektets metode. Interviews viser også, at man i kommunalt regi flere steder er begyndt at benytte metoden.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Projektet har opnået sine ønskede mål for den primære målgruppe ved at udvikle redskabet personlige statements. Mål for den sekundære målgruppe er opnået i udviklingen af metoden, men under implementering blev det tydeligt, at både peers og fagpersoner kan benytte metoden. For peers har metoden haft betydning for tydeligere at definere deres rolle og formål. Mål for tertiære målgruppe er opnået gennem udbredelse af kursus i inddragelse. Alle måltal under succeskriterier er nået.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Undervejs i projektet blev brugen af QIF fravalgt på baggrund af styregruppens vurdering af hensigtsmæssig implementering af metoden i regional og kommunal praksis. Der er behov for et væsentligt tungere vidensgrundlag for at etablere ny praksis i regioner og kommuner. Dette er to regioner pt. ved at undersøge muligheden for i forlængelse af projektets resultater. Med fordel kunne man have fokuseret på mere direkte kontakt til og styrkelse af brugerne af indsatserne.

Delmål

Sundere liv

Mindre rygning, begrænset alkoholforbrug, mere motion, mindre stress og bedre søvn. Vi vil bidrage til, at voksne let og hurtigt kan få hjælp til livsstilsændringer, og at flere lever længere og med bedst mulig livskvalitet.
Mere om vores fokusområde Sundere liv