PROJEKT PSYKISK SÅRBAR

Projektet videreføres af Kofoeds Skole som en selvfinansieret aktivitet. Der er indgået aftale med Ungecentret København om køb af enkeltpladser. I aftalen stiller Ungecentret ikke nogen garanti for køb af antal pladser, men de foreløbige erfaringer tyder på en tilfredsstillende start.

For at sikre at deltagerne i projektet kunne få ubrudte forløb, indgik projektet fra starten en såkaldt ”Samarbejdsaftale uden betaling” med Jobcenter København, hhv. Ungecentret (JKU) og Center for Jobindsats (JKI). Konkret betyder det, at deltagelse i projektet afhænger af jobcentrets forudgående godkendelse, at forløbet indgår i borgerens plan, og at projektet afrapporterer forløbet til jobcentret. Det er vores vurdering at projektet ikke ville kunne gennemføres uden en aftale med et jobcenter, men det betyder også, at projektet har været underlagt jobcentrets politikker på aktiveringsområdet, herunder hvilke borgere som jobcentret har vurderet, kunne visiteres til projektet. Det fik særlig betydning, at Københavns Borgerrepræsentation i april 2015 indgik en politisk aftale om beskæftigelsesindsatsen over for unge (Ungeaftale – sådan får vi flest unge i uddannelse, april 2015). Aftalen fastlagde bl.a. at indsatsen til langt den største gruppe af unge på uddannelseshjælp skulle ske i jobcentrets eget regi. Kun for en gruppe unge, der er særligt udsatte og som har behov for en særlig indsats, der rækker ud over det kommunen og regionen kan levere, skal eksterne leverandører inddrages. De visiterede deltagere har på baggrund af ovenstående ikke svaret til den profil, som projektbeskrivelsen forudsætter. Ikke alle har fx været eller er aktuelt i gang med en vellykket psykiatrisk behandling. Mange af deltagerne synes at stå i en noget uafklaret helbredsmæssig situation, er ikke afdækket tilstrækkeligt psykiatrisk eller har ikke været tilbudt eller været i stand til at gennemføre relevant behandling. Disse faktorer har også fået betydning for hvilke aktiviteter, der var relevante for deltagerne i projektet og hvilke realistiske mål, der har kunnet stilles op for hver deltager.

Da deltagerprofilen ikke har svaret til forudsætninger for projektet, har det været nødvendigt at tilpasse de tilbudte aktiviteter. Holdforløb på 30 timer pr. uge i 26 uger med undervisning i forskellige tema har for langt de fleste af deltagerne været ikke-relevante aktiviteter. I stedet har projektet langt stor vægt på individuelle samtaler, langsigtede indsatser også ud over 26 uger, fokus på få og relevante (del)mål, såsom træning af mødestabilitet og samvær med andre, fastholdelse af samarbejdet, afklaring af relevante indsatser, opstilling af individuelle mål. Projektmedarbejderne har benyttet forskellige metoder i samarbejdet med de unge. Alle unge har haft en fast kontaktperson og i samarbejdet med den unge har kontaktpersonen vægtet det professionelle relationsarbejde. Det betyder at det er afgørende at den unge føler sig set og hørt, at den unge oplever at der er plads, tid og rum til hende / ham, at den unge føler sig forstået og mødt, at kontaktpersonen hele tiden vurderer hvilke krav og forventninger det er relevant at stille den unge overfor. Generelt set kræver samarbejdet med de unge en stor fleksibilitet af medarbejdere. Både ift. hvor man kan møde den unge (i byen, på Kofoeds Skole eller i den unges hjem), i forhold til at have luft i kalenderen til at kunne ændre aftale og gå med til planlagte myndighedsmøder, og i forhold til gentagne tilpasninger af den unges planlagte aktiviteter. Sideløbende med at medarbejderen afpasser i forhold til den unges skiftende behov, forsøger projektet også med små midler at tilpasse den unge til omverdenens forventninger. Projektet arbejder meget med den unges egen motivation og indre drivkraft. Erfaringen er, at de bedste resultater nås, når den unge ikke kun anerkender at være nødt til at agere på bestemte måder, men også føler en indre drivkraft for handlingerne. Og her er tid en vigtigt faktor. Tid til at den unge kan formulere, at de behov hun føler, måske er nogle andre end dem, der blev sat spot på da samarbejdet blev indledt. Tid til at bygge holdbare og tillidsfulde relationer mellem den unge og hendes kontaktperson i projektet. Tid til at skabe små succeser, der kan overbevise den unge om at hun magter mere end hun måske selv tror. Og tid til at forstå og reflektere over at der sker en udvikling – nogen gange med små skridt, andre gange med større.