Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Projekt Skabertrang version 2

Foreningen Aftenskolen Fountain House

Om donationen

Projekt ”Skabertrang” er et åbent kreativt værksted under Aftenskolen i Fountain House for psykisk sårbare i alderen 18-68 år i Københavnsområdet. Formålet er at skabe nye, fysiske, sociale fællesskaber for at minimere ensomhed og psykiatriske indlæggelser samt reducere isolation, angst og ensomhed. Donationen går til at drive det kreative værksted og tilbyde sociale arrangementer i de kommende to år, som bl.a. omfatter debatarrangementer, udgivelsen af kunstbog fra deltagerne i Skabertrang og udstilling af kreative værker.
Region
Hovedstaden
Type
Projekt
Modtager
Foreningen Aftenskolen Fountain House
Støttet beløb
500.000 kr., år 2022
Delmål
Styrk civilsamfund, debat og demokrati

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Børn og unge, Voksne, Ældre

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi har i løbet af 2023 og 2024 fået et stærkt netværk af samarbejdspartnere, som også arbejder med målgruppen og det har udvidet fællesskabsdelen samt mulighed for forankring. Frivilligindsatsen tager tid at implementere, den er vokset og udviklet, men har været svær at manifestere og vedligeholde, da vi i juli 2024 skulle flytte pga. en organisationsændring og som følge deraf en stor huslejestigning, som betød at vi blev adskilt fra Fountain House. Det har været en krævende forandringsproces.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Deltagerne i Skabertrang har været en del af en mange offentlige debatter, konferencer og kunstevents. Bl.a. Copenhagen Harbour Parade 2023, hvor deres stemmer, historier og kunst blev offentligtgjort i Købehavns Havn på tømmerflåder- se bl.a. værket Quick Fix: https://copenhagenharbourparade.dk. Psykiatritopmødet i Imperial i 2023 blev åbnet med dette værk. Skabertrang samarbejder nu med Center for Kunst og Mental Sundhed, Forfatterskolen PS!, Kofoeds Skole og Rotary.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi har ændret tre måneders forløb til i perioden 2023-2024 at være længerevarende forløb med løbende optag af nye deltagere, for at sikre kontinuiteten. Det betyder at deltagerne har kunnet komme tilbage efter indlæggelse på psykiatriske afdelinger, efter højskoleophold eller svære perioder, uden at skulle tænke på om de er på et hold i et tre måneders forløb eller ej. Det har også gjort det lettere mht. debat og kunstprojekterne.

Delmål

Styrk civilsamfund, debat og demokrati

Et civilsamfund, en debat og et demokrati, som befolkningen har lyst til at deltage i, skaber tryghed og tillid. Vi vil opbygge viden om civilsamfund og frivillighed, gøre den offentlige debat bred og baseret på viden og styrke det demokratiske engagement blandt dem, der er underrepræsenterede.

Mere om vores fokusområde Styrk civilsamfund, debat og demokrati