Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Råd til indsattes familier

SAVN - børn og pårørende til indsatte

Om donationen

Donationen går til at støtte og rådgive indsattes familier samt fagpersoner, som til daglig møder børn af fængslede forældre og søskende til indsatte. Pårørende til indsatte er ofte økonomisk pressede, har psykiske og fysiske helbredsproblemer, svage netværk og vanskeligt ved at forstå retssystemet. Pårørendebørn har samtidig større risiko for at blive kriminelle og debuterer tidligere end deres jævnaldrende i forhold til alkohol, sex og euforiserende stoffer. Donationen gør det muligt at videreudvikle SAVN’s rådgivningstilbud til pårørende og bl.a. supplere tilbuddene med en ny chat-funktion, som vil være åben uden for SAVN’s almindelige åbningstid. Der skal samtidig uddannes flere frivillige til at udføre rådgivningen. Indsatsen kører frem til udgangen af 2025. Det er ambitionen, at mindst 1.200 pårørende og fagpersoner i løbet af perioden modtager rådgivning om socialfaglige, juridiske og/eller familierelaterede problemstillinger.
Region
Landsdækkende
Type
Projekt
Modtager
SAVN - børn og pårørende til indsatte
Støttet beløb
959.050 kr., år 2023
Delmål
Fællesskaber for alle

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Børn og unge, Voksne

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Som er anerkendelse fra politisk side, har SAVN fået hævet sit faste driftstilskud (via en generel finanslovsbevilling og via SSA-reserven) fra 2,2 mio. til 3 mio. om året, frem til 2030. Midler skal bl.a. bruges på at fastholde et højt fagligt niveau i rådgivningen, ved fortsat at have en fuldtidsansat socialrådgiver i sekretariatet, og på en fortsat afprøvning af chatrådgivningen med inddragelse af frivillige, når der er flere brugere - og en større kommunikationsindsats.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
SAVN har i perioden afholdt 1325 telefon- mail- og chatrådgivninger. Åbningstiden har været udvidet, men det tiltrak ikke nye brugere. Chatrådgivningen blev etableret i jan. 2025 og har haft tilknyttet 6 frivillige i perioden - er desværre ikke blevet brug af mange - men fortsætter. Stort fagligt løft og systematisk registrering af telefonopkald, var udslagsgivende for, at telefonrådgivningen blev akkrediteret af RådgivningsDanmark, dec. 2025. Mangelfuld brugerevaluering, men den fungerer nu.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Chatrådgivningen har ikke været en succes målt på brugere, men erfaringer fra andre chatrådgivninger viser også, at opstarten kan tage 2-3 år. Det organisatoriske setup har fungeret godt, men synliggørelsen af tilbuddet skal styrkes - især overfor unge. SAVN har derfor ansat en ung med 100.000 følgere og en far i fængsel, som nu producerer materiale til TikTok. Deltagerevalueringen har heller ikke fungeret optimalt, det var for omstændeligt for få indhentet data. Der er nu indkøbt nyt softwear.

Delmål

Fællesskaber for alle

Ansøger du på dette område, skal dit projekt overordnet bidrage til at alle voksne har mulighed for at tage del i fællesskaber.
Mere om vores fokusområde Fællesskaber for alle