Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Rådgivning til børn og unge

Roskilde Universitet

Om donationen

Donationen går til at undersøge, hvordan der kan opnås et solidt kvantitativt datasæt, når der indsamles spørgeskemaer blandt børn og unge, der benytter civilsamfundets gratis, sociale rådgivningstilbud. Mistrivsel blandt børn og unge er vokset, og civilsamfundets mange rådgivningstilbud er dagligt i kontakt med børn og unge, der på forskellig vis har det svært, og som søger støtte og rådgivning. Man ved forskningsmæssigt meget lidt om effekter og virkninger af den gratis, sociale rådgivning, og studier benytter ofte forskellige måleredskaber til at måle effekten, hvilket gør det svært at sammenligne og generalisere på tværs af området. I et pilotprojekt vil forskerne derfor udvikle en metode og teste spørgeskema og dataindsamlingsmetode forud for gennemførelse af et større projekt, hvor ønsket er at undersøge, hvorvidt, hvornår og hvordan civilsamfundets rådgivningstilbud hjælper og støtter de børn og unge, der henvender sig. Indsatsen sker i samarbejde med fem rådgivningstilbud til børn og unge og henvender sig til børn og unge mellem 7 og 22 år.
Region
Landsdækkende
Type
Forskningsprojekt
Modtager
Roskilde Universitet
Støttet beløb
998.795 kr., år 2023
Delmål
Alle med fra start

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Projektet var designet som pilotprojekt til et kommende projekt. Dermed var forankringsambitionen at forankret resultaterne i designet af det kommende projekt. Dette er sket, og ny ansøgning indsendt til TrygFonden. Projektet har derudover bidraget til læring og udvikling af evalueringsinstrumenter, især til gavn for de små og mellemstore organisationer, som ikke har så professionaliserede procedurer.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi har udviklet og testet et instrument til måling af effekt på tværs af forskellige rådgivningstilbud, der tager hensyn til målgruppens sårbarhed både i formulering og længde. Vi har endvidere udviklet, og i samarbejde med forsk. rådgivningstilbud testet, forsk. måder til at optimere svarprocent, herunder udvikling af tekniske løsninger. Vi har gennem interview med eksperter fået bekræftet, det er etisk og juridisk forsvarligt, at børnene og de unge kan besvare skemaet uden forældresamtykke.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Gennem projektet lærte vi, at der skal bruges tid på implementering og tilpasning til den enkelte organisation (halvdagsseminarer på med alle deltagende organisationer var for generel en løsning), idet de forskellige organisationer dels bruger forsk. tekniske løsninger; dels har forsk. evalueringskultur. Behovet for tid til dialog og tilpasning til organisationernes forskellighed ifm implementering er en læring, som vi tager med os ift et fremtidig projekt med effektmåling af indsatsen

Delmål

Alle med fra start

Alle børn og unge har brug for en hverdag med skolegang og fritidsliv i fællesskaber med jævnaldrende. Vi vil bidrage til at børn og unge, der vokser op i udfordrede familier, eller selv er udfordrede af psykiske og sociale vanskeligheder, kan leve et liv, der ligner det liv, alle andre børn og unge har.

Mere om vores fokusområde Alle med fra start