Om donationen
Donationen går til ferieaktiviteter for børnefamilier i udsatte positioner, der ellers ikke vil have mulighed for at få oplevelser i deres sommerferie. For et stigende antal forældre i Danmark er det grundet begrænsede ressourcer og en svær økonomi blevet sværere at give deres børn gode ferieminder. Derfor arrangerer Røde Kors ferielejre, familiecamps og endagsudflugter, hvor familierne kan få en pause fra hverdagen og være sammen med andre børn og voksne, som de kan skabe relationer til. Aktiviteterne er en blanding af sociale aktiviteter, udendørs aktiviteter, kreative aktiviteter, pædagogiske workshops til forældrene, natur- og miljøaktiviteter, forældreforum og fælles familieaktiviteter. Udover at give børnene gode sommerminder skal oplevelserne give familierne en oplevelse af at være en del af et fællesskab og netværk og få hverdagens stress og bekymringer til at forsvindr for en stund. Ambitionen med ferieaktiviteterne er at nå ud til 2.000 børn og unge samt 1.000 voksne.- Region
- Landsdækkende
- Type
- Projekt
- Modtager
- Røde Kors i Danmark
- Støttet beløb
- 500.000 kr., år 2025
- Delmål
- Alle med fra start
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Børn og unge, Voksne
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Særligt ferielejre er i stigende grad forankret i Røde Kors’ lokalafdelinger, hvilket blandt andet ses ved, at mange af de samme lokalafdelinger afholdte ferielejr i 2025. Samtidig er der opstået flere nye ferielejre, hvilket peger på, at flere lokalafdelinger er blevet opmærksomme på og har benyttet indsatsen. Ferielejrene bygger desuden videre på lokalafdelingernes eksisterende arbejde med udsatte børnefamilier, og fungerer som et supplement til den støtte, familierne modtager resten af året.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
I starten af 2025 var det vores ambition at afholde ferieaktiviteter for i alt 3000 børn og forældre. Vi har løbende været nødsaget til at justere aktivitetsniveau en smule, grundet lidt færre indsamlede midler end håbet, men Røde Kors har alligevel kunnet afholde ferieaktiviteter for i alt 2.547 børn og forældre i udsatte positioner, som nedenstående tal afspejler. Evalueringerne viser, at deltagerne har haft stor glæde af ferieaktiviteterne, som det kan ses i vores slutrapport.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
For alle ferieaktiviteterne, er det de frivillige der vurderer aktiviteterne og tilpasser dem efter familiernes ønsker og behov, hvilket grundlæggende fungerer rigtig godt. I vores evalueringer fra 2025 har vi overordnet fået god feedback. I 2026 vil ferielejrteamet yderligere have et særligt fokus på at styrke afdelingerne i deres lokale planlægning og rekruttering gennem udvikling af materiale og redskaber. Der vil også blive sat fokus på øget tværfaglighed og frivlligkompetenceudvikling.
Delmål
Alle med fra start
Alle børn og unge har brug for en hverdag med skolegang og fritidsliv i fællesskaber med jævnaldrende. Vi vil bidrage til at børn og unge, der vokser op i udfordrede familier, eller selv er udfordrede af psykiske og sociale vanskeligheder, kan leve et liv, der ligner det liv, alle andre børn og unge har.