Om donationen
Donationen går til at undersøge effekten af loven om styrket forældreansvar og belyse, om økonomiske sanktioner rettet mod forældre påvirker skolefravær, kompetenceudvikling og familietrivsel. Forskning viser, at høje niveauer af skolefravær udgør en betydelig hindring for både den faglige og sociale udvikling, samt at de elever, som vil have mest gavn af regelmæssig skolegang, også er dem med størst fravær. Forskerne vil derfor udforske en ny og kontroversiel tilgang til at fremme forældrenes involvering i at håndtere skolefravær gennem anvendelse af økonomiske sanktioner. Loven om styrket forældreansvar fra 2019 implementerede et system for overvågning af skolefravær med mulige sanktioner rettet mod forældre til børn med højt ulovligt fravær. Siden har ca. 1.000 familier hvert år oplevet økonomisk sanktionering. Forskerne vil identificere effekten af at sanktionere familier for henholdsvis det enkelte barn samt hele familien. Resultatet skal bidrage til at belyse, om det har den ønskede effekt at sanktionere familier, eller om det i stedet forværrer udfordringen med skolefravær og trivsel.- Region
- Landsdækkende
- Type
- Forskningsprojekt
- Modtager
- VIVE-Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
- Støttet beløb
- 821.400 kr., år 2024
- Delmål
- Parat til uddannelse
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Projektet er et selvstændigt forskningsprojekt uden en indbygget forankring i formålet. Det har dog fået et videre liv gennem dialog med Børne- og Undervisningsministeriet, hvilket har ført til nye anbefalinger til forebyggelse af fravær samt en ny definition af bekymrende langvarigt fravær.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Projektet havde til formål at estimere de kausale effekter af sanktioner mod familier på skolefravær, børns kompetenceudvikling og familiens trivsel, hvilket er gennemført. Der er udarbejdet en forskningsartikel, som besvarer disse spørgsmål og bidrager til forskningsfeltet, samt et praksisnært notat, der kan kvalificere den offentlige debat. Projektet har desuden fået omtale i relevante medier som Folkeskole.dk, Skolemonitor og Kristeligt Dagblad.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Projektet fulgte tidsplan og aktiviteter i projektet. Der har ikke behov for revideringer undervejs.
Delmål
Parat til uddannelse
Uddannelse er en af de vigtigste forudsætninger for at få et godt udgangspunkt i livet – både økonomisk og socialt. Vi vil sætte ind før problemerne opstår og arbejde for, at flere børn og unge gennemfører grundskolen og en ungdomsuddannelse for at styrke deres fysiske, mentale og sociale trivsel og fremtidige muligheder i livet.
Mere om vores fokusområde Parat til uddannelse