Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Sct Hans Løbene

Psykiatrisk Center København, , Region Hovedstadens Psykiatri i samarbejde med Psykiatrisk Center Sct Hans

Om donationen

Sct. Hans Løbene er et årligt tilbagevendende løb for patienter i psykiatrien, brugere af cafeer og væresteder, beboere fra bofællesskaber og medlemmer af idrætsforeninger for sindslidende. Deltagerne kan vælge mellem at løbe 2, 5 eller 10 km, og forud for løbet arrangeres fælles træning ved bl.a. fysioterapeuter. Både brugere, pårørende og ansatte i psykiatrien er velkomne, og forventningen er, at omkring 1.000 personer vil deltage i løbet, der arrangeres i samarbejde med Idrætsforeningen Kæmperne, Idrætshuset i København og Dansk Arbejder Idræt. Løbet har været afviklet siden 1994 og har til formål at styrke idrættens placering i den psykiatriske behandling. Donationen går til afholdelse af løbet på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde den 5. september 2022.
Region
Landsdækkende
Type
Projekt
Modtager
Psykiatrisk Center København, , Region Hovedstadens Psykiatri i samarbejde med Psykiatrisk Center Sct Hans
Støttet beløb
50.000 kr., år 2021
Delmål
Fællesskaber for alle

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Ældre

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi modtager en fast bevilling fra Region Hovedstadens Psykiatri på 50.000 kr. Psykiatrisk Center Sct Hans har indlejret en lang række af projektets aktiviteter, herunder mad, kaffe, telte, markering af rute, ansøgninger om tilladelser, forhandling om vand og strøm. Det er en stor aflastning at Psykiatrisk Center Sct Hans bidrager til planlægning af detaljer

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Det gik over al forventning. Vi havde 800 fremmødte løbere, og meget stor begejstring blandt deltagerne. Alle lykkedes med at gennemføre, enten i spurt, luntende, i gang, eller ligefrem i kørestol eller gangbuk. Der var som noget nyt opstillet bænke og borde, og det var der stor tilfredshed med. Forplejningen blev leveret af Psykiatrisk Center Sct Hans, og der var stor tilfredshed med kvaliteten. Opvarmningen var festlig, og på målstregen blev ALLE mødt med venlige tilråb og opmuntring

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi har evalueret på mindre forhold, herunder at e-mails til kontaktpersoner skal indeholde oplysninger om startnumre og navne for alle de tilmeldte. Som nævnt vil borde og bænke blive opstillet også næste år. Der var etableret et særskilt telt til eventuelt bleskift, det var efterlyst på forhånd, men blev i praksis ikke brugt. Vi vil etablere massageteltet, som har været lukket på grund af corona

Delmål

Fællesskaber for alle

Gode sociale relationer, oplevelsen af at høre til og dét at kunne være noget for andre er vigtigt for at føle sig tilfreds med livet. Vi vil bidrage til, at alle voksne har mulighed for at tage del i fællesskaber og få hjælp og støtte, hvis de er på vej ud af dem.

 
Mere om vores fokusområde Fællesskaber for alle