Sekretariat for SDQ/DAWBA

Det er fortsat en udfordring, at den erfaringsbaserede viden om, hvordan centrale faggrupper som psykologer og socialrådgivere bedst kan anvende SDQ er sparsom. Når det gælder praktiserende læger, er den reelt ikke-eksisterende. Det er væsentligt, da det hidtidige forløb ret klart peger på, at alene teoretisk baseret information om SDQ’s egenskaber ikke er tilstrækkeligt til at stimulere en udbredt anvendelse. Det er også blevet tydeligt, at psykologer i PPR er en helt central faggruppe i forhold til at kvalificere udredning, indsats og opfølgning på det decentrale niveau, når det gælder børn og unge med længerevarende og alvorlige psykiske vanskeligheder. Det er på denne baggrund, at det Sekretariatets faglige konsulent i den sidste del af projektperioden er indgået i et samarbejde med PPR i Mariagerfjord kommune. Her undersøges det, i hvor høj grad SDQ-besvarelser fra flere informanter formår at sammenfatte det væsentlige i de sager der arbejdes med og evt. pege på forhold, der bør belyses nærmere. Og hvordan redskabet kan anvendes til belysning af effekten af mindre indgribende indsatser, der evt. i første omgang afprøves. Samarbejdet omfatter også en vurdering og justering af en beta-version af computergenerede vejledende tekster, som det er muligt for PPR-psykologer at få adgang til i eSDQ. Tilbagemeldingerne har været positive og peger indtil videre på, at eSDQ med fordel vil kunne anvendes som basis-redskab til at give et overblik over barnets eller den unges situation og dermed fokusere evt. yderligere udredning. Der er også interesse for at gennemføre systematisk opfølgning i enkeltsager men endnu ingen konkrete erfaringer hermed. Dialogen med praktikere er et afgørende input til den elektroniske læringsplatform om mulighederne i SDQ, der er under udvikling. Dette arbejde vil blive færdiggjort på frivillig basis, da det ikke vil kunne afsluttes inden for projektperioden. Håbet er, at der inden for et overskueligt tidsrum i samarbejde med relevante faglige organisationer vil kunne etableres en (tvær)faglig forankring og yderligere kvalificering af en sådan platform.

Evalueringen er udarbejdet af Jon Arnfred på vegne af Niels Bilenberg. Den er derudover godkendt af resten af styregruppen. De kortsigtede mål som beskrevet i projektansøgningen er i det væsentlige opfyldte hvad angår SDQ: På baggrund af et meget omfattende datamateriale fra Assens kommune er et komplet sæt danske SDQ-normer færdiggjort og publiceret i engelsksproget tidsskrift, så artiklen er tilgængelig internationalt. Oversættelsen af den særlige opfølgningsversion af SDQ er med godkendelse fra Robert Goodman blevet tilpasset danske forhold. Der er ydet rådgivning til en række forskellige aktører omkring brugen af SDQ. Herunder en ret omfattende vejledning i flere omgange til Dansk Røde Kors i forbindelse med fortolkning af SDQ-data vedrørende børn på udrejsecenter Sjælsmark. Der er udarbejdet en faglig vejledning i brug af SDQ, specifikt rettet imod psykologer. Der er desuden sket vidensformidling via sekretariatets website, der det seneste år har haft 114.000 besøg (visits) fordelt på 31.500 besøgende (visitors). Der er i aktuelle projektperiode ikke sket meget i forhold til det omfattende børnepsykiatriske redskab DAWBA. Det hænger først og fremmest sammen med, at redskabet ikke har været tilgængeligt for en potentiel bredere kreds af danske brugere på grund af manglende dokumentation af datasikkerhed og ansvaret for denne jf. kravene i GDPR. Når scoren for målopfyldelse ikke angives højere, skyldes det ud over de anførte problemer i forhold til tilgængeligheden af DAWBA først og fremmest, at udbredelsen af SDQ som rutinemæssigt, tværfagligt værktøj i forhold til udsatte børn og unge er sket langsommere end håbet. Det hænger blandt anden sammen med, at eSDQ ikke har været umiddelbart tilgængelig for alle potentielle brugere og at der ikke ud over Sekretariatets aktiviteter er givet nogen egentlig støtte til implementering i forhold til andre faggrupper end sundhedsplejersker. I Sekretariatet er det nævnte samarbejde med socialforvaltningen i Kolding kommune fortsat. Der er SDQ blevet konsolideret som et meget værdsat rutineværktøj i forbindelse med børnefaglige undersøgelser efter Servicelovens §50. Der har netop været en meget konstruktiv drøftelse med PPRs ledelse om, hvordan psykologer derfra på baggrund af indhentede SDQ-svar vil kunne yde faglig sparring til de ansvarlige socialrådgivere. PPR hilste faktisk dette velkommen som en mulighed for at medvirke til den bedst mulige afklaring og indsats lokalt før evt. involvering af det børnepsykiatriske specialistniveau. Derudover har Sekretariatet indledt et samarbejde med PPR i Mariagerfjord kommune for at teste om det giver mening at bruge SDQ rutinemæssigt i forbindelse med undersøgelser i PPR-regi. Indtil videre er tilbagemeldingerne derfra overordentlig lovende. Set i forhold til redskabets potentialer er omfanget af anvendelsen som praktisk værktøj for psykologer og socialrådgivere dog fortsat meget begrænset.

Inden for de givne rammer er det svært at se, hvad der kunne være gjort væsentligt anderledes. Det er imidlertid også tydeligt, at en bredere, kvalificeret brug af SDQ ikke kan opnås alene via information og overordnet rådgivning uden konkret dialog med praktikere. Her har Sekretariatets aktiviteter kunne tydeliggøre nogle muligheder men som det også er anført i ansøgningen, har et bredere, selvstændigt implementeringsarbejde ikke været realistisk inden for sekretariatets rammer. En bedre afstemning af arbejdsopgaverne forhold til børnungeliv.dk kunne derfor have været ønskeligt. Dette på baggrund af, at nævnte projekt mere eksplicit har som målsætning at implementere brugen af SDQ i forhold til alle relevante faglige aktører. Konkret har samarbejdet bestået i, at medarbejdere fra børnungeliv.dk har fulgt arbejdet i henholdsvis Kolding og Mariagerfjord. Det har desuden været en betydelig udfordring, at eSDQ fortsat ikke er tilgængelig for ikke-kommunale aktører. Sekretariatet har ellers kunnet konstatere en betydelig interesse fra en række halvoffentlige organisationer, der arbejder med udsatte børn og unge. En højere grad af koordination imellem administrationen af eSDQ og den faglige rådgivning ville formentlig have været ønskelig.