Om donationen
Donationen går til et projekt, der skal forebygge ensomhed og øge livsmening og livskvalitet blandt nypensionerede mænd. Overgangen fra arbejdsmarked til pension er en kritisk livsfase, som kan indebære en øget risiko for en række mentale sundhedsproblemer – særligt blandt mænd. Nyere forskning peger på, at guidet fælleslæsning, hvor en gruppe mennesker mødes om læsningen af en litterær tekst sammen med en trænet læseguide, kan være en lovende måde til at engagere mænd i sundhedsfremmeinterventioner. Med donationen vil forskerne derfor undersøge potentialet og gennemførbarheden af guidet fælleslæsning som mental sundhedsfremme for mænd på pension, dels ved fysisk fremmøde og dels som online aktivitet. Projektet bygger på et koncept for guidet fælleslæsning udviklet af the British Reader Association og videreført i en dansk kontekst af Læseforeningen, som er partner i projektet. Projektet er første del af et større forskningsprojekt og sker i et samarbejde mellem Ældre Sagen, Læseforeningen og Syddansk Universitet.- Region
- Landsdækkende
- Type
- Forskningsprojekt
- Modtager
- University of Southern Denmark
- Støttet beløb
- 999.960 kr., år 2020
- Delmål
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Projektet er nu blevet opskaleret og integreret i Ældre Sagens aktivitetsportefølje. Ca 30 læsegrupper for mænd er på den baggrund afholdt rundt omkring i landet pba projektets erfaringer.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Målet med afprøvning af online fællesskaber for ældre mænd blev fuldt indfriet - dog blev fokus for undersøgelsen i højere grad på det sociale og litterære engagement i læsegrupper på tværs af online og fysiske læsegrupper frem for et hovedfokus på online læsefællesskaber, som var fokus i ansøgningen.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Aktivitetsfokus og niveau var passende.