Om donationen
Reparationsværkstedet i Miljø- og Energicentereti Høje-Taastrup reparerer køkkenmaskiner, hårtørrere og alt muligt andet elektronik, som det ellers ikke kan betale sig at få repareret. Arbejdet er ulønnet og udføres primært af frivillige, pensionister og fleksjobbere, der ønsker at gøre op med brug-og-smid-væk kulturen. Donationen går til at kunne fortsætte værkstedet, der har eksisteret i mere end 25 år.- Region
- Hovedstaden
- Type
- Projekt
- Modtager
- MIljø- og Energicentret i Høje-Taastrup
- Støttet beløb
- 115.000 kr., år 2019
- Delmål
- Et godt liv som pårørende
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Ældre
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
I skrivende stund, har vi gjort det vi kunne, med positiv omtale i aviser, på FB og hjemmesiden med støtte fra TrygFonden. Vi har afholdt åbne reparations-café lørdage, hvor borgere har haft mulighed for at komme forbi og få gratis hjælp til selvhjælp med mindre reparationer. Miljø- og EnergiCentret er kendt på landsplan og var i sin tid de første til at gå i spidsen for genbrugstanken.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Pr. 1. november 2019 kom Miljø- og Energicentret tilbage på Kommunens budget med et tilskud på 150.000,- årligt de næste tre år frem. Det er vi rigtig glade for og jeg håber at det kan være med til at retfærdiggøre den indsats vi gør i lokalsamfundet både i forhold til klima, men også i forhold til ældre og ensomhed. Vi har ligeledes fået lavet et CO2 regnskab for værkstedet, som har en årlig CO2-besparelse på ca. 8.700 kg, omtrent til en gennemsnits-danskers CO2-udledning.
Vi er stolte af at kunne fremvise et CO2 regnskab, der styrker klimaet.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
For os har det handlet om at styrke det sociale og fælles aspekt på værkstedet, og det er sket til fulde. Der er ingen tvivl om at vi skal blive bedre til at tage på udflugt til andre sociale væresteder med samme indsats som vores, da det virkelig bringer folk sammen og de kan dele oplevelser med hinanden.
Delmål
Et godt liv som pårørende
Mange oplever på et tidspunkt i deres liv at være pårørende til en ældre, som har brug for hjælp. Vi vil bidrage til, at pårørende til svækkede ældre ikke bliver belastet i en grad, så det går ud over deres eget helbred og trivsel.
Mere om vores fokusområde Et godt liv som pårørende