Søg støtte

Søg

Selvevaluering

SocWorkLife - Phase 1

Københavns Professionshøjskole (KP), Institut for Socialrådgiveruddannelse

Om donationen

Donationen går til at undersøge, hvordan socialrådgiveres arbejdsliv kan forbedres gennem udvikling af en indsats til at tackle de mest centrale udfordringer i socialt arbejde. Socialrådgivere oplever en høj grad af udbrændthed pga. de mange og komplekse udfordringer ved arbejdet. Stress kan påvirke arbejdsglæden og beslutninger om at forlade arbejdspladsen, og 20-25 pct. af de kommunalt ansatte socialrådgivere, der arbejder med udsatte børn eller på beskæftigelsesområdet, forlader deres arbejdsplads inden for et år. Forskerne skal derfor undersøge, hvilke faktorer der belaster socialrådgivernes arbejdsliv og herefter designe en metode for et samarbejde mellem interessenter inden for socialt arbejde. Ambitionen er at forbedre arbejdsforholdene for socialrådgivere ansat i det kommunale beskæftigelsesområde eller børne- og ungeområde og dermed fastholde flere socialrådgivere i kommunerne.
Region
Landsdækkende
Type
Forskningsprojekt
Modtager
Københavns Professionshøjskole (KP), Institut for Socialrådgiveruddannelse
Støttet beløb
785.039 kr., år 2024
Delmål
Tryghed i arbejdslivet

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Det er et udviklingsprojekt, og aktiviteterne har ikke haft til hensigt at forankre projektet i denne fase.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Projektet har kortlagt centrale udfordringer i socialrådgiveres arbejdsliv samt mulige løsninger gennem et scoping review, fokusgruppeinterviews med 65 medarbejdere og ledere i syv kommuner, involvering af interessenter og samarbejde med praksis. På baggrund heraf er der udviklet en arbejdslivsintervention med fokus på at styrke socialrådgiveres arbejdsliv og fastholdelse. Projektet har samtidig skabt et solidt videngrundlag for videre forskning og udvikling. Se vedhæftede projektevaluering.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Projektet er velgennemført. Se vedlagte projektevaluering.

Delmål

Tryghed i arbejdslivet

Ansøger du på dette område, skal dit projekt overordnet bidrage til at flere får et trygt arbejdsliv.
Mere om vores fokusområde Tryghed i arbejdslivet