Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Søvn, stress og spontan abort

Aarhus Universitet

Om donationen

Donation går til en undersøgelse af, om søvnlængde, søvnforstyrrelser og stress påvirker risikoen for spontan abort. Blandt kvinder i den fertile alder rapporterer hver tredje, at de inden for de seneste fire uger har oplevet et højt stressniveau, op mod 23 pct. har ugentligt problemer med at sove, og 5 pct. er diagnosticeret med en søvnforstyrrelse. Cirka 15-20 pct. af alle par, der prøver at blive forældre, oplever en spontan abort før 22. graviditetsuge. I mere end halvdelen af tilfældene er genetiske defekter hos fosteret årsagen til den spontane abort, men for den resterende del antages forklaringen at være en kombination af flere faktorer, bl.a. genetik, alder, højt alkoholindtag, rygning og forstyrret søvn. Formålet med dette projekt er at undersøge, hvorvidt stress, søvnlængde, søvnkvalitet og døgnrytme kan øge risikoen for spontan abort. Data indsamles via spørgeskemaer til kvinder, der deltager i kohorte-undersøgelsen SnartForældre.dk, og suppleres med data fra Det Medicinske Fødselsregister og Landspatientregistret. I spørgeskemaerne spørges der bl.a. til søvnlængde og søvnproblemer. Desuden inviteres 2.500 nye deltagere til at benytte en søvnapp, der er udviklet af søvneksperter, og som giver detaljerede data om søvnkvalitet og døgnrytme, samtidig med at deltagerne får feedback om egne søvnvaner. Projektet er også støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.
Region
Landsdækkende
Type
Forskningsprojekt
Modtager
Aarhus Universitet
Støttet beløb
354.900 kr., år 2023
Delmål
Sundere liv

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Projektet er endnun ikke forankret, idet det ikke er færdigt.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Målet med projektet er desværre endnu ikke indfriet, da den ph.d.-studerende, der er ansat på projektet, har fået forlænget sit forløb pga. barsler og sygemeldinger. Dette betyder at projektet er forlænget frem til 2029. Bevillingen fra Trygfonden har dog bidraget positivt til projektet, idet vi har udviklet en app til at indsamle detaljerede data om søvnkvalitet. Frem til nu har ca. 250 kvinder bidraget med data via appen. Vi er derfor overbeviste om at projektets formål vil blive indfriet.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
De valgte aktiviteter er fortsat de rigtige for at nå projektets mål selvom projektet er forsinket.

Delmål

Sundere liv

Ansøger du på dette område, skal dit projekt overordnet bidrage til at flere voksne kan realisere og fastholde en sund livsstil.
Mere om vores fokusområde Sundere liv