Sommercamp 2016

Der er oprettet en fælles Facebookgruppe omkring Sommercampen, som fungerer godt som digital platform til at skabe og vedligeholde kontakt mellem deltagerne, IBOS og DBS. Det er en platform, som deltagerne benytter ivrigt og med stor positivitet, og som også kan binde tidligere års deltagere og nye deltagere tættere på hinanden. DBSU’s formands deltagelse i hele afslutningsdagen gjorde meget for at fremstille DBSU som et nærværende tilbud for de unge deltagere, og Sommercampen var en god platform for formanden til at møde potentielt nye medlemmer i øjenhøjde. De unge medarbejdere går fra Sommercampen som uvurderlige ambassadører for deltagerne. De oplever hvor få begrænsninger et synshandicap behøver at repræsentere og hvor små forskellene er på normalt seende og unge med synshandicap. At udfordre unge seendes dogmer om synshandicap er et skridt på vejen til en ny og mere inkluderende måde at anskue borgere med fysiske handicap.

Deltagergruppen udgjorde unge, der både geografisk, aldersmæssig og funktionsevnemæssigt spændte over hele spekteret indenfor målgruppen. Det gav rig mulighed for, at de unge kunne spejle sig i andre unge med lignende udfordringer og på den baggrund opdage nye muligheder for selvstændighed og udfordre både egne forestillinger om sig selv og egne grænser. Ud over IBOS' pædagogisk ansvarlige udgøres personalegruppen af unge, ofte studerende, pædagoger, lærere og kunstnere, som de unge kan relatere til. Personalets ansvar er at planlægge og præsentere deltagerne for et spændende program og derefter støtte deltagerne i at deltage efter lyst og evne og sørge for, at campen forbliver på de unges præmisser. Sommercampen er et pusterum for de unge, der ofte i det daglige oplever at blive begrænset af deres synshandicap, men her kan deltage i alle aktiviteter og kontekster. Der er indlagt god tid til socialisering, og der arbejdes fra første øjeblik på at skabe grupper, der både udfordrer de unge, men samtidig sikrer, at alle inkluderes i en ligeværdig social kontekst. Den gennemgående positive stemning og de mange tilkendegivelser om ønske om fremtidig deltagelse taler sit for, at målet blev indfriet til fulde.

Vi havde et stort fokus på deltagernes evner og lyst til at udtrykke sig kunstnerisk. Især er det populært hos mange at deltagerne at udtrykke sig musikalsk og gennem keramik. Den planlagte fysiske dimension bestod af samarbejdsøvelser, udflugter og et enkelt GoalBall indslag. Tidligere erfaringer med stor modstand mod fysisk krævende aktiviteter har gjort, at sport mm. i de fleste tilfælde har været frivilligt at deltage i og ikke programlagt. I år blev vi dog tilbudt et besøg fra et idrætsprojekt, hvor en engageret instruktør mødte op og gennemførte ’Street Fitness’, uden deltagerne var blevet adviseret herom. Dette tog helt luften ud af modstanden mod det fysisk krævende, og samtlige deltagere deltog på et overaskende højt intensitetsniveau. Dette har givet inspiration til at turde kaste deltagerne ud på lidt dybere vand, og til næste år vil vi i planlægningsfasen ikke lade os begrænse unødigt af tidligere erfaringer.