Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Sommerferielejr

Red Barnets Lokalforening i Fredericia

Om donationen

Red Barnet Fredericia afholder sommerlejr for børn i udsatte positioner, så de kan få en sommerferieoplevelse, der er præget af ro, sjove aktiviteter og fællesskaber. Med donationen kan 24 børn og unge i alderen 7-12 år få en oplevelse i ferien, de ellers ikke ville have fået, og deltagerne inviteres efterfølgende med til Red Barnets klubaktiviteter, så de kan fortsætte med at mødes og danne venskaber.
Region
Syddanmark
Type
Projekt
Modtager
Red Barnets Lokalforening i Fredericia
Støttet beløb
50.000 kr., år 2024
Delmål
Alle med fra start

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Børn og unge, Voksne, Ældre

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi har allerede booket Børnenes Vel for 2026, og de børn, som ikke er rundet 12 til næste år, gav klart udtryk for 'at de er med igen næste år'! Og modsat sad en af pigerne, som ikke længere kan være med til næste år og var meget, meget ked af det.... Hun ville så gerne have kunnet være med igen.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Når vi svarer 10 her, skyldes det, at vi netop i år havde den mest fantastiske sommerlejr :-) 24 meget glade børn i alderen 7 - 12 år mødtes og dannede de fineste og dejligste fællesskaber på kryds og tværs. Et af børnene, vi modtog, ankom i meget trist og umotiveret humør, men endte med at sige til os, at "denne sommerlejr har bare været det bedste; de voksne var så søde og gode , og så har jeg fået to nye venner...". Børnenes gå-på-mod og tro på sig selv kom tydeligt til udtryk hos alle.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
I høj grad var det de rigtige aktiviteter. Vi har prioriteret at blive på matriklen (Børnenes Vel, Vejle Kommune) alle dage, da vi vurderer, at børnene får meget mere d af at blive 'hjemme' og lave hyggelige og sjove fællesting; spille spil, lege 'Smuglerleg', natur-bingo, male deres egne krus, arrangere festaften og den slags. Kun ønskede børnene at lege Smuglerleg noget oftere.. (derfor kun 9 til dette spørgsmål ;-).

Delmål

Alle med fra start

Alle børn og unge har brug for en hverdag med skolegang og fritidsliv i fællesskaber med jævnaldrende. Vi vil bidrage til at børn og unge, der vokser op i udfordrede familier, eller selv er udfordrede af psykiske og sociale vanskeligheder, kan leve et liv, der ligner det liv, alle andre børn og unge har.

Mere om vores fokusområde Alle med fra start