Om donationen
Dansk Handicap Forbund Vestegnen arrangerer sociale aktiviteter for personer med forskellige former for handicaps. Flere af medlemmerne bruger rollator eller sidder i kørestol og kommer meget sjældent ud i andre sociale sammenhænge, men til forbundets arrangementer kan deltagerne blive hentet og kørt hjem igen. Med donationen kan der afholdes 12 arrangementer i løbet af 2024, som kan være forårsbanko, sangaften og julefrokost, der skal give deltagerne nogle gode oplevelser.- Region
- Hovedstaden
- Type
- Projekt
- Modtager
- Dansk Handicap Forbund, Vestegnen
- Støttet beløb
- 114.000 kr., år 2023
- Delmål
- Flere gode leveår
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Ældre
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Til trods for alt for mange dødsfald blandt vore aktive medlemmer, så er det på det seneste lykkedes at få lidt yngre personer til at deltage i vores aktiviteter. Det tegner lyst for fremtiden.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Målet med at give medlemmerne et bedre livssyn er fuldt ud opfyld. Der har været aktiviteter hele året, og der har været mulighed for at lave en ferierejse for 23 personer i juni 2024. Den var en stor succes.
Desværre er alt for mange af vores medlemmer, der mødte op til vores aktiviteter afgået ved døden. I alt er 8 personer afgået ved døden i perioden. Der har været en tilgang på 7 personer. Vi havde ønsket en tilgang på ca. 10 personer.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Det fremgår af den samlede afrapportering i vedhæftede bilag, at det har været de rigtige aktiviteter. Der har været lagt megen vægt på det sociale samvær, men vi har også puttet sundhedsforslag og andre bidrag ind de de månedlige aktiviteter. At medlemmerne er engagerede viser de bestyrelsen ved en forholdsvis stor deltagelse i generalforsamlingen.
Delmål
Flere gode leveår
Evnen til at kunne klare sig selv i dagligdagen, et godt fysisk og mentalt helbred og deltagelse i fællesskaber. Vi ønsker at bidrage til, at flere ældre får flere gode leveår med højere livskvalitet.
Mere om vores fokusområde Flere gode leveår